Støvet ligger tungt på vejene, og der vandrer dromedarer rundt i gaderne.
Projektleder Nils Løwe Larsen fra it-firmaet Atea skiftede for en tid hæve-sænkebordet i Danmark ud med en arbejdsplads i Somaliland i Østafrika, og det var en anderledes oplevelse.
Her var hans team med til at udvikle og bygge en ny biometrisk teknologi, der fremover skal sikre en demokratisk valgproces i landet på størrelse med England, men med blot 1,5 millioner vælgere.
Indbyggertallet er dog ret usikkert. For som i mange andre udviklingslande sker personregistrering ikke automatisk ved fødslen. Men også den udfordring kommer den danske it-løsningen til at ændre på.
"Det har været en meget stor og meget anderledes oplevelse at arbejde i et så fremmed land. Både omgivelserne, men også kulturen, ligger langt fra den danske. Når vi sender konsulenter afsted på krævende opgaver, så arbejder de måske 10 til 12 timer i døgnet. Det var faktisk svært at få lov til i forbindelse med dette projekt, fordi arbejdsrutinerne var markant anderledes. Vi lærte således også en del om afrikanske forhold," fortæller Nils Løwe Larsen og fortsætter:
"Det afledte også en del Skype-møder," griner han.
It gør klar til demokrati
Det afrikanske lands borgere skal i 2017 til stemmeurnerne til det første kombinerede præsident- og parlamentsvalg, men store problemer med mangelfuld registrering af vælgere truer tilliden til det politiske system.
Siden løsrivelsen fra Somalia i 1991 har landet stædigt kæmpet for at bevare freden og opbygge et demokratisk samfund. Det er en fremadskridende proces, hvor fundamentet stadig er vakkelvornt.
For at sikre et velafviklet valg inddrager man derfor teknologien i arbejdet.
Gennem det sidste år har en danskledet projektgruppe, med it-virksomheden Atea i spidsen således arbejdet på at skræddersy en løsning med irisskanning, der skal give sikre registreringer.
"Det er første gang nogensinde, at irisscan anvendes til personregistrering i forsøget på at minimere valgsvindel og dobbeltstemmer," siger Nils Løwe Larsen til Computerworld.
Hvordan har folk i landet modtaget systemet, der må være meget anderledes end den normale registreringsproces?
"Ganske godt, synes jeg. Projektet begyndte i januar i fem regioner. Herefter har der været en pause på grund af tørke, men det er så startet op igen her 1. maj. Løsningen har kørt stabilt, og it-udfordringerne er blevet løst lokalt, siden vi afleverede systemet til regeringen."
Hvorfor har I været med i denne type projekt? Er det en viden, I vil sælge i andre sammenhænge?
"Ja, det er det. Vi ser et marked for biometriske skanningsløsninger, og det vil vi gerne have en del af. Vi har allerede budt ind på flere andre projekter, hvor vi bruger erfaringerne med opbygningen af infrastruktur og biometri. Vi ser et stort potentiale både i Afrika, men også andre steder. Vi har eksempelvis leveret en mobil løsning til den australske kystvagt."
Sådan virker det
Simpelhed er en del af konceptet.
Vælgeren møder op ved det lokale valgsted og kommer ind i registreringsrummet.
Her sidder it-folk, der er uddannet i forbindelse med implementeringen af løsningen hos Somalilands nationale valgkommission (NEC), klar.
Vælgeren får skannet iris og taget et billede.
Data sendes over internettet via en krypteret tunnel til serveren, der er placeret hos NEC.
Hvis der ikke er internetdækning, lægges data på en krypteret usb-nøgle og fragtes hen til serveren.
Informationerne gemmes, og de skal i fremtiden anvendes til personregistrering i landet ala vores eget CPR-register - efter landet egne persondataregler.
"Udgangspunktet var dublet-kontrol, men regeringen vil også anvende data til borgerregistrering. Men det ligger uden for vores arbejdsbeskrivelse. Der er bygget en Oracle-database, der samler alle oplysningerne, og som myndighederne ejer," fortæller Nils Løwe Larsen.
Alt skanningsudstyret kan indeholdes i en kuffert, så man kan transporterer løsningen rundt.
Løsningen består af 350 disse registreringspakker, der blandt andet indeholder en bærbar pc og en irisskanner.
Kun en stemme
Selvom Somaliland i dag har en stabil myndighedsstruktur og en etableret politisk proces, udgør den mangelfulde vælgerregistrering ifølge Danidas programansvarlige i Somaliland, Michael Thyge Poulsen, fortsat en trussel mod demokratiet:
"Mange vælgere stemmer mere end én gang. De ser det ikke nødvendigvis som svindel, men opfatter sig selv som loyale støtter for deres klans politikere. Med den nye registreringsmetode kan dobbeltstemmer udelukkes, og det er et vigtigt skridt i retningen af et fair valg, som kan styrke tilliden til de demokratiske processer i Somaliland," siger han.
Ved tidligere valg har NEC forsøgt sig med fingerblæk for at komme dobbeltregistrering til livs, men teknologien har været utilstrækkelig, og det har været for let at vaske blækket væk igen.
I samarbejde med den fredsbevarende organisation Interpeace har danske Atea hjulpet NEC med udviklingen af den skræddersyede løsning til personregistrering.
Klumper i strømmen
Det er dog ikke uden udfordringer, at man bygger it-løsninger i et udviklingsland.
Løsningen er naturligvis udviklet til de lokale forhold, men det har krævet tilpasning.
Hyppige strømsvigt på et par sekunder, ofte op til seks gange i timen, er dagligdag, og det stiller krav til backup og alternativ strømforsyning.
"Det strømstyringssystem, vi havde budgetteret med fra starten, var alt for fintfølende, og det måtte udskiftes. Strømmen i landet kommer i 'klumper', og vi måtte teste flere forskellige UPS-løsninger, før vi fandt den rigtige. Strømforsyningen er ikke af samme kvalitet, som vi kender det fra Danmark, hvilket gav en del ekstraarbejde."
Ligeledes var it-infrastrukturen ikke helt som forventet.
"Projektet blev faktisk lidt mere omfangsrigt end planlagt. Den serverplatform, der var til stede, var ikke tidssvarende. Vi måtte derfor bygge et nyt it-system, hvilket stillede en række andre udfordringer end planlagt," beretter Nils Løwe Larsen.
Registreringsprocessen er nu i fuld gang, og myndighederne er nået halvvejs i registreringsprocessen. Det forventes, at samtlige vælgere er registrerede inden præsidentvalget i 2017. It-systemerne drives videre af lokale, der er blevet uddannet i forbindelse med projektet.
Tilsvarende systemer bliver i øvrigt brugt til registrering af den nuværende flygtningestrøm inden for Schengen-området og ved indrejse i USA.
"Men det er første gang nogensinde, at irisskanning anvendes til personregistrering af borgere," fortæller Nils Løwe Larsen til Computerworld.
