Har ventet i 10 år: Nu vil Søren Pind igen udskyde kritisk gennemgang af omstridt telelogning

De omstridte regler for telelogning har ventet på en kritisk revision i 10 år. Skiftende regeringer har udskudt den lovpligtige revision af telelogningen ikke mindre end fire gange. Nu lægger justitsminister Søren Pind (V) i ovnen til en femte.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ikke mindre end 10 år har privatlivsentusiaster og branchefolk ventet på en revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, den såkaldte telelogningspligt, der kræver, at teleudbydere registrerer tele- og internetkommunikation.

Og folk har ventet i god tro, for det er faktisk allerede vedtaget ved lov, at telelogningspligten skal revideres.

Den lov er bare blevet ændret ikke mindre end fire gange. Hver gang er revisionen af telelogningspligten blevet udskudt.

Og nu vil justitsminister Søren Pind (V) udskyde den for femte gang.

Det handler om sessionslogning

27. april fremsatte justitsminister Søren Pind et forslag til endnu en udskydelse af revisionen.

Nederst i den lange række af juridiske krydsreferencer og kancelli-formuleringer kan tålmodige læsere finde Søren Pinds begrundelse for, at udskydelsen skal nå sit 10 års jubilæum.

"Rigspolitiet anbefaler... ... at udvide teleudbydernes pligt til at logge internetoplysninger, navnlig ved at genindføre regler om logning af oplysninger om internettrafik i en forbedret form, som vil gøre de loggede oplysninger mere anvendelige i politiets efterforskning."

Politiet vil altså stadig have den sessionslogning, som Søren Pind  17. marts i år erkendte var alt for dyr.

Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Derfor vil justitsministeren udskyde en revision af lovteksten, indtil han har fundet en mere økonomisk spiselig måde, at genindføre sessionslogningen.

Eller med Justitsministeriets ord:

"Justitsministeriet finder... ..., at revisionen af logningsreglerne bør udsættes med henblik på at fortsætte den gode dialog med udbyderne, således at de nye regler både i tilstrækkelig grad tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne unødige økonomiske byrder."

Løbende udskudt

Oprindeligt skulle reglerne for telelogning revideres i 2006.

Men hver gang kalenderen har nærmet sig, at loven skulle revideres, har skiftende regeringer udskudt datoen.

Senest blev revisionen udskudt til folketingsåret 2014-15.

Opmærksomme læsere vil vide, at det folketingsår er overstået for længst, og der var da også et lovforslag om endnu en udskydelse klar i april 2015, men folketingsvalget betød, at den aldrig nåede til vedtagelse.

Og nu kan vi måske alle sammen få lov til at vente et år til.

Læs også: Vi går på jagt efter et tal: Hvor mange sager har politiet egentlig opklaret via sessionslogning?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S