Skat giver grønt lys for udenlandsk it-firmas datacenter i Danmark

Svar fra Skatterådet afslører, at et internationalt it-firma er ved at gøre sig klar til at bygge nyt datacenter på dansk jord.

Artikel top billede

Skatterådet har givet grønt lys for at et udenlandsk it-firma kan begynde byggeriet af et dansk datacenter.

Så sent som i sidste uge offentliggjorde Skat et såkaldt bindende svar fra Skatterådet om fortolkning af de danske skatteregler.

Det udenlandske firma har nemlig oprettet et dansk anpartsselskab, som skal stå for at bygge og drive det nye datacenter.

Firmaet beder derfor Skatterådet tage stilling til, om moderselskabet får såkaldt "fast driftssted" i Danmark og dermed bliver helt eller delvis skattepligtigt i Danmark.

Det afviser Skatterådet, at selskabet bliver og fjerner dermed en sten på vejen for det kommende datacenterbyggeri.

Computerworld har tidligere fortalt, at Udenrigsministeriet via organisationen Invest in Denmark lige nu arbejder på at lokke en eller flere internationale it-firmaer til at placere datacentre i Danmark.

Præcis hvilke it-firmaer, der overvejer at slå sig ned i Danmark er dog indtil videre en dyb hemmelighed.

Hemmeligt

Heller ikke i Skatterådets svar fremgår det, hvilket firma, der i dette tilfælde står bag byggeplanerne.

Skatterådets formand, Hanne Søgaard Hansen, siger, at Skatterådets medlemmer har tavshedspligt og derfor ikke må oplyse navne på personer eller firmaer, der er omtalt i rådets afgørelser og svar.

Men udover det rent skattetekniske indhold afslører dokumentet - som du kan læse her - også en række interessante detaljer om det planlagte datacenter.

Blandt andet fremgår det, at serverne i det planlagte datacenter skal hoste "websteder, data og applikationer".

Derudover fremgår det, at datacenteret skal bruges til at styre "annonceindhold" rettet mod "specifikke brugere på baggrund af disse brugeres demografi".

Det signalement passer ualmindeligt godt på de amerikanske it-giganter Facebook og Google, som begge baserer en stor del af deres forretning på at levere målrettet annoncering mod deres flere hundrede millioner brugere.

Google Danmark ønsker ikke kommentere sagen.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Facebook.

Svaret fra Skatterådet viser i øvrigt, at det kan være noget af et juridisk skoleridt at tolke den eksisterende skattelovgivning i forhold til den måde, som man driver forretning i en digital tidsalder.

Det udenlandske it-firma oplyser eksempelvis, at administration af websider og lagring af data og software på de fysiske servere i det nye danske datacenter vil ske fra lokationer udenfor Danmarks grænser.

Men selvom data og software ligger på en server i Danmark, er der ifølge Skatterådet ikke lovgrundlag for at gøre moderselskabet skattepligtigt i Danmark.

Læs også:

Afsløring: Hemmelige forhandlinger med it-giganter om nye datacentre på dansk jord

Apple søger chef for det kommende kæmpe-datacenter ved Viborg: Her er kravene

Annonce

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S