Så er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

TV 2 Play fik voldsom kritik af kunderne for ringe streaming-kvalitet under VM i fodbold for to år siden. Nu ruller streaming-kritikken igen i forbindelse med EM i Frankrig.

Artikel top billede

Under VM i Fodbold i Brasilien i 2014 fik TV 2 Play voldsom kritik af mange kunder, der bestemt ikke var tilfredse med den streaming-kvalitet, TV 2 kunne levere.

"TV 2 Play: Cirka samme opløsning som en Commodore 64", lød det blandt andet i en artikel her på Computerworld for to år siden.

Nu er den gal igen - denne gang i forbindelse med EM i fodbold i Frankrig.

TV 2 Play får ikke ligefrem prangende anmeldelser i disse dage på Trustpilot.

Her kan det efter i alt 862 anmeldelser kun blive til to ud af fem stjerner og karakteren 4,7 ud af 10 - det betegnes som "under middel."

Mens der er en række forskellige årsager til de negative anmeldelser, så er selve live-streaming-kvaliteten en genganger, der også kommer op i forbindelse med den igangværende EM-slutrunde, som mange ønsker at følge via TV 2 Play.

Her er kritikken

Eksempelvis skriver en TV 2 Play-kunde i denne uge via Trustpilot under overskriften "Teknikken virker bare ikke":

"Jeg har som så mange andre købt et TV 2 Play-abonnement for at følge EM. Uanset om vi snakker 4G-net eller over Wifi, og om det er på min mobil, tablet eller computer, så er kvaliteten hakkende og meget ustabil."

"Alle andre streaming-tjenester, jeg benytter mig af, kører stort set uden fejl (ca. 1 fejl om ugen), mens TV2 Play fejler i gennemsnit hvert 10. minut," forklarer kunden og uddyber:

"Der er typisk tale om, at billedet begynder at hakke ekstremt meget, så bliver en meget ubehagelig oplevelse at se fodbold. Ellers går kvaliteten også nogle gange ned til en lavere opløsning. For begge dele gælder, at det eneste, der får kvaliteten tilbage på et ordentligt niveau, er at stoppe for streamen og starte den op igen."

Læs også: Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Og denne TV 2 Play-kunde er langt fra den eneste, der er utilfreds med streaming-kvaliten. En anden kunde skriver eksempelvis den 14. juni på Trustpilot:

"Hvis man kan leve med en kvalitet, som jeg kun har set på pirat-streaming, så er det TV 2 Play, man skal have. En kvalitet, der er så ringe, skal man tilbage til 1990'erne for at finde."

Ligeledes lyder en tredje kommentar fra en kunde, der gerne vil se fodbold via TV 2 Play:

"Når man køber adgang til en dyr pakke med lang bindingstid, forventer man, at kvaliteten er i orden. Det er den ikke. Billedkvaliteten i streamingen er exceptionelt ringe for et digitalt produkt i 2016. Desværre har de monopol på store fodboldkampe."

Derfor har TV 2 et problem

Journalisten bag denne artikel kan i øvrigt nikke genkendende til oplevelsen af ringe streaming-kvalitet.

Konkret dokumenteres TV 2's problemer ved, at samme tablet på samme netforbindelse kan vise streaming-indhold i høj kvalitet fra eksempelvis DR, Netflix og Viaplay - mens TV 2 Play ofte hakker og mister den skarpe kvalitet.

Flere gange under denne EM-slutrunde har man i øvrigt kunnet se, at eksempelvis TV 2 Sport via TV 2 Play-appen streamer i en fornuftig kvalitet med én fodboldkamp, mens en anden kamp, der vises på den almindelige TV 2-kanal, slet ikke leveres i samme kvalitet via præcis den samme app på den samme enhed på den samme netforbindelse.

Det tyder på, at antallet af stream-brugere er afgørende for, om TV 2's servere kan følge med presset.

Det lovede TV 2

Da Computerworld beskrev problemerne med streaming på TV 2 Play i 2014, bad vi også TV 2 forholde sig til kritikken.

Her svarede den ansvarlige kanalchef, at "størstedelen af brugerne er tilfredse," men han medgav dog samtidig, at TV 2 godt kunne gøre det bedre:

"Jeg synes, at man skal lave noget, der virker. Vi skal være gode ved vores kunder og lave noget, der virker, for det forventer kunderne."

Læs interviewet: Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

Samtidig lovede TV 2, at kunderne kunne se frem til en bedre kvalitet i bitrate og selve billedoplevelsen, ligesom stabiliteten ville blive forbedret.

"Vi kæmper videre. Vi tager imod de slag, vi fortjener, og hvert eneste af dem er en god læring for, at vi kan gøre det bedre. Når folk bliver vrede, er det ikke gjort godt nok," lød det fra TV 2 i 2014.

Det skal retfærdigvis siges, at TV 2 for to år siden kun fik én ud af fem stjerner på Trustpilot, og at den karakter nu er steget til to ud af fem. Det skal også nævnes, at der er flere positive kommentarer om TV 2 Play på Trustpilot - men den samlede karakter er altså fortsat "under middel."

Det siger TV 2 nu

TV 2 svarer i disse dage også de utilfredse brugere via både Facebook og Trustpilot.

Her skriver kanalen blandt andet på Trustpilot, efter at en kunde har kritiseret streaming-kvaliteten:

"Nu kan jeg desværre ikke se, hvilken enhed som du afspiller fra - men sådan generelt set, så er livekanalerne på TV 2 PLAY i HD. Når det er sagt, så er der naturligvis rigtig meget, som kan gå ind og påvirke din afspilning. Og det vil vi gerne kigge nærmere på."

Der er også en TV 2 Play-kunde, der henviser direkte til de løfter, kanalen kom med i en artikel på Computerworld i 2014.

Til det svarer TV 2 den 13. juni i år:

"Der er sket utrolig meget, siden det interview er foretaget, som du henviser til. Alle vores livekanaler på TV 2 PLAY er nu i HD, og kan altså afspilles i en rigtig fin kvalitet."

"Der er stadig tale om en afspiller, som anvender smooth streaming, og derfor er det stadig noget, som tilpasser sig helt automatisk til den enkelte kundes opsætning."

"Så oplever du problemer med afspilningen af livekanalerne, så vil vi rigtig gerne have mulighed for at kigge nærmere på dine afspilninger og hvilken bitrate, som du får igennem. Det kan give os et svar på, hvad der sker ved afspilningen hos dig."

Du kan læse mere om TV 2 Plays streaming-teknologi under kanalens kundeinformation her.

Læs også:

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

"TV 2 Play: Cirka samme opløsning som en Commodore 64"

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S