Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Plenti forsøger sig nu med et nyt mobil-produkt, hvor kunderne får adgang til fri data, tale, sms og mms for et lavt månedligt beløb.

Artikel top billede

Peter Mægbæk og Morten Strunge står bag Plenti.

Teleselskabet Plenti, der under stor ståhej debuterede på telemarkedet i marts med et pakkeprodukt, er nu klar med endnu et angreb på de etablerede spillere på markedet.

Plenti meddeler via sin hjemmeside, at selskabet nu lancerer et nyt produkt, hvor man for 119 kroner om måneden får fri data på mobilen sammen med fri tale, sms og mms.

Det sker fortsat på 3's netværk, og det nye tilbud er med til at presse de etablerede større selskaber på mobilmarkedet, der bestemt ikke ønsker mobilpriserne sendt længere ned.

"En stor del af visionen omkring Plenti var at lave en ny type mobilabonnement, som var helt ligetil at forstå. Slut med loft på taletid og komplicerede tillægspakker på mobilens dataforbrug."

"Derfor har det også hele tiden været en del af strategien at lancere et rent mobilprodukt med fri tale, sms og data, som kan konkurrere med de billigste på markedet," udtaler Peter Mægbæk, der er administrerende direktør i Plenti.

Jagter 100.000 kunder

Computerworld afslørede planerne om Plenti allerede i januar.

Selskabet debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts.

Plenti gav med det første produkt kunderne adgang til til en omfattende indholdspakke samt fri data/tale/sms for 199 kroner om måneden.

Indholdspakken inkluderer 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo, og samtidig giver et abonnement hos Plenti også fri adgang til Tivoli.

Vil nå 100.000 kunder

I maj kunne Plenti oplyse, at selskabet nu havde 5.000 kunder. I dag oplyser Peter Mægbæk til Computerworld, at kundebasen nu er på omkring 10.000. 

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, at Plenti jagter volumen i antal kunder: 

"En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to," sagde Peter Mægbæk for nogle måneder siden.

Med den nye rå mobil-pakke tager Plenti forretningen i en ny retning i forsøget på at skaffe endnu flere mobilkunder - og det sker altså med en prismæssigt aggressivt tilbud til 119 kroner om måneden. 

Ifølge Plentis hjemmeside er er tale om fri data i Danmark, så man kan bruge alt det data, man ønsker her i landet, så længe det foregår fra mobilen. 

"Vælger du at dele dit data med andre enheder, så er der en begrænsning på 50 GB/md," lyder det i betingelserne. 

Erfarne kræfter bag Plenti

Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter - og bestyrelsesformand - er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo - den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke. Morten Strunge solgte for nylig Mofibo for et trecifret million-beløb.

Plenti er i øvrigt ikke det eneste nystartede danske teleselskab, der i øjeblikket forsøger at kapre kunder fra de etablerede spillere.

På bredbåndsmarkedet har selskabet Hiper i de seneste måneder været i stand til at hente et betydeligt antal kunder - læs mere om det her.

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

PlanBørnefonden

Digital Solutions Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo