Artikel top billede

Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10

Om ganske få timer er det slut med at installere Windows 10 gratis, og så koster Microsofts nyeste styresystem penge. Alligevel er der stadig en kæmpe gruppe af Windows-brugere, der holder fast i Windows 7 og Windows 8.1.

Microsoft har skubbet massivt på for at sikre, at flest mulige forbrugere benytter sig af muligheden for at opgradere gratis til Windows 10 fra Windows 7 eller Windows 8.1.

Fredag den 29. juli er det dog slut med gratis opgradeirng til Windows 10.

For nu fylder Windows 10 et år, og dermed er det slut med at opgradere gratis til det nyeste Windows-styresystemet.

Den 29. juli har længe stået som udløbsdatoen for at opgradere gratis, og dermed må man fra om få timer til lommerne, hvis man vil have Windows 10 installeret.

Læs mere her: Så må du til lommerne: Om få dage er det slut med gratis Windows 10

I starten af maj kunne Microsoft meddele, at der nu var 300 millioner aktive Windows 10-enheder på verdensplan, men selvom en lind strøm af opgraderinger til Windows 10 har fundet sted siden da, er der stadig en betydelig gruppe af Windows-brugere, der kører med Windows 7 eller Windows 8.1.

Også selv om Windows 10 altså begynder at koste penge om ganske kort tid.

Her er situationen

Et kig på tre analysefirmaers statistikker viser, at der kommer til at være en del Windows 7 og 8.1-brugere, når kalenderen skriver den den 29. juli.

Ifølge Net Applications ligger Windows 10 nu på en global desktop-markedsandel på lige over 19 procent, når man kigger på det totale marked med alle operativsystemer fra alle leverandører.

Windows 7 er stadig det mest udbredte system globalt med en markedsandel på 49 procent, mens Windows 8.1 har 8 procent.

Selv XP, der ellers er ved at være noget forældet og mere usikkert, ligger fortsat på over 9 procent.

Mens sidstnævnte system ikke kan opgraderes gratis til Windows 10, så gælder tilbuddet altså for både Windows 7 og 8.1 - men der er alligevel stadig mange brugere af disse systemer, der ikke har opgraderet, ifølge Net Applications.

Nogenlunde samme billede ses i statistikkerne fra Statcounter.

Her ligger Windows 10 nu på en global markedsandel på over 21 procent af det totale marked for styresystemer på desktop-computere og tablets.

Selvom det er en imponerende markedsandel for Windows 10 efter blot et år på markedet, så skal det holdes op imod, at Windows 7 i Statcounter-opgørelsen stadig har en markedsandel på 37 procent, mens Windows 8,1 har 7,6 procent.

Situationen i Danmark

Som vi tidligere har skrevet her på Computerworld, er Danmark blandt de lande i verden, hvor Windows 10-udbredelsen er størst.

Læs mere om det her:

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Et kig i den seneste statistik fra Gemius, der laver analyser af trafikken til danske websider, viser, at Windows 10 for længst har overhalet både Windows 7 og Windows 8.1 som det mest udbredte Windows-styresystem herhjemme.

Samme konklusion er der i Statcounters opgørelse over webtrafikken i Danmark, hvor Windows 10 nu har en markedsandel på over 43 procent, mens Windows 7 har næsten 25 procent, og Windows 8.1 ligger på 7 procent.

Selvom Windows 10 dermed allerede er det mest udbredte Windows-styresystem her i Danmark, viser opgørelsen også, at der trods alt stadig er rigtig mange Windows 7 og Windows 8.1-brugere, der endnu ikke har opgraderet til Windows 10.

I denne gruppe af Windows-brugere er der formentlig både en del, der helt bevidst har valgt at forblive på eksempelvis Windows 7, mens der formentlig også er en del mindre tech-kyndige brugere, der bare ikke har fået opgraderet trods tilbuddet om den gratis Windows 10-installation.

Endelig er der naturligvis de mange virksomheder, der endnu ikke har opgraderet til Windows 10 - og som i øvrigt heller ikke kan få styresystemet gratis.

Microsoft udsender i i næste uge den store opdatering af Windows 10, der kaldes 'Anniversary Update.'

Den indeholder en række interessante nyheder, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Så må du til lommerne: Om få dage er det slut med gratis Windows 10

Kæmpeopdatering af Windows 10 i næste uge: Disse nye features og ændringer på vej

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden