Fem ting du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad

iOS 10 til iPhone og iPad introducerer flere interessante nye funktioner. Her er fem ting, du skal vide om det nye styresystem fra Apple.

Artikel top billede

Vanen tro er der store Apple-nyheder i vente her i de kommende måneder.

Apple plejer nemlig både at lancere ny hardware og ny software i september.

I år er der (måske) udsigt til en ny iPhone 7 og helt sikkert til det nye iOS 10, som blev annonceret på udviklerkonferencen WWDC i juni sammen med det nye Mac-styresystem, macOS Sierra.

Nye iOS-versioner har det med at blive mødt med ganske stor interesse blandt Computerworlds læsere, hvor der er mange iPhone- og iPad-brugere.

Læs om det her: Disse styresystemer er de mest populære blandt Computerworlds læsere

iOS 10 tegner faktisk til at blive en af de mere spændende iOS-opdateringer med en del større nyheder og forbedringer.

Her er fem ting, du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad.

1) Hvornår kommer iOS 10?

Både iOS 7, iOS 8 og iOS 9 blev frigivet i dagene 16-18. september, og der er næppe den store grund til at forvente, at iOS 10 vil adskille sig markant på det punkt.

Alt ser ud til at foregå, som det plejer med det nye iOS, der blev frigivet i offentlig beta den 7. juli og kom i tredje beta-udgave den 19. juli.

Det eneste, der vil kunne ændre tidsplanen, er Apples timing af lanceringen af en ny iPhone, der ventes inden længe og naturligvis skal sendes på markedet sammen med iOS 10.

Sidste års iPhone 6s blev præsenteret ugen før, at iOS 9 blev frigivet, og mon ikke Apple også i år kommer til at arbejde efter den køreplan med den nye iPhone 7, eller hvad den nu kommer til at hedde.

2) Kan din iPhone eller iPad få iOS 10?

For rigtige mange Apple-brugere vil iOS 10 dog i første omgang skulle installeres på ældre hardware. 

Apple oplyser, at disse iPhones og iPads får adgang til iOS 10:

iPhone 6s, iPhone 6s Plus, iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone SE, iPhone 5s, iPhone 5c, iPhone 5, iPad Pro, iPad Air 2, iPad Air, iPad fjerde generation, iPad mini 4, iPad mini 3, iPad mini 2 og iPod Touch sjette generation.

3) Hvad er nyt ved iOS 10?

Der er en række interessante nyheder i iOS 10 i forhold til tidligere versioner af Apples styresystem.

Mest interessant er det måske, at appen Beskeder får nye muligheder for, at man kan sende små animationer til hinanden - altså mere som en regulær chat-app end som gammeldags sms'er.

Mens den del måske mest er for nyforelskede par og teeenagere, så giver Beskeder nu også mulighed for, at man hurtigere kan reagere på beskeder med eksempelvis et hurtigt 'thumbs up'.

En anden interessant nyhed er funktionen 'Raise to wake', der betyder, at telefonens låseskærm med notifikationer vækkes til live, når du blot løfter iPhonen fra bordet.

Raise to wake ser dog desværre kun ud til at fungere på iPhones med M9-processoren - og den findes kun i iPhone 6s fra sidste år, ikke i de ældre modeller.

Derudover kommer iOS 10 blandt andet til at byde på en redesignet Kort-map og langt flere muligheder med Siri i forskellige apps.

Der kommer også nye muligheder for at få kontekstbaseret hjælp fra iOS. Når du i en besked skriver "Alberts nummer er ...", vil iOS 10 således selv kunne regne ud, at du nok skal bruge Alberts nummer fra din Kontakter-app.

Selvom det er en mulighed, der burde have eksisteret længe, er det også glædeligt, at det med iOS 10 bliver muligt at slette langt flere af de Apple-apps, man ikke bruger.

Du kan se vores gennemgang af de øvrige nyheder i iOS 10 her.

4) Behøver du at vente helt til september på iOS 10?

Nej, beta-udgaverne af iOS 10 har som nævnt været ude i nogle uger. Der er tale om offentlige betaer, så det er ikke vildt ustabile udviklerudgaver, der er tale om, men iOS 10 i en næsten færdig udgave.

Dog må man altid med betasoftware huske på, at man jo tester softwaren af en grund; for at eventuelle fejl kan blive opdaget og rettet, før den endelige udgave sendes på gaden.

Læs mere om at være betatester hos Apple her.

Hvis du ikke er den meget utålmodige type, er det nok klogest at vente til midten af september, hvor iOS 10 er klar i en færdigstøbt udgave.

Og faktisk viser erfaringen, at det heller ikke er nogen dum idé at vente yderligere et par uger med at installere et nyt styresystem, så det ikke er dig, der pludselig får bøvl med eventuelle børnesygdomme i softwaren.

Det var der eksempelvis en del af i iOS 8 for et par år siden, hvor Apple blev nødt til at trække opdateringen tilbage.

5) Hvordan installerer du iOS 10, når styresystemet er klar?

Når det er blevet tid til at hente iOS 10, skal du på din iPhone eller iPad gå ind under Indstillinger - Generelt - Softwareopdatering.

Hvis du har en iOS-enhed, som er leveret af din arbejdsplads, er det en god idé at spørge it-afdelingen, om du kan opdatere uden at få problemer med interne apps, som du bruger i din arbejdsdag.

Skriv gerne om dine erfaringer med iOS 10 herunder, hvis du betatester systemet på din iPhone eller iPad.

Læs også:

Her er de største nyheder fra Apples store udviklerkonference

Apples nye Mac-styresystem tager form: Det kan du vente dig af Sierra

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks