Samsung stopper brat salget af ny top-smartphone: Risikerer at bryde i brand

Samsung stopper med omgående virkning al salg af den nye Note 7-smartphone, fordi telefonen risikerer at bryde i brand. Samtidig tilbagekaldes allerede solgte telefoner over hele verden.

Artikel top billede

Samsungs spritnye Note 7-smartphone, som selskabet lancerede i sidste måned, er blevet fremhævet som et seriøst bud på, hvordan Samsung kan få rettet op selskabets pressede økonomi:

Læs mere om det her.

Nu risikerer Note 7 dog at få den stik modsatte effekt for Samsung.

En stribe internationale medier, heriblandt The Guardian skriver, at Samsung omgående stopper salget af Note 7 på grund af meldinger om, at telefonen kan bryde i brand.

Det er batterierne, den er gal med i Note 7, og der har indtil videre været i hvert fald 35 sager, hvor telefoner er eksploderet eller brudt i brand under opladningen.

Samsung: Et spørgsmål om kundernes sikkerhed
Samtidig har det sydkoreanske selskab netop udsendt en kort udtalelse.

Her bekræfter Samsung blandt andet de 35 sager og skriver samtidig, at der er sat gang i yderligere undersøgelser af problemet med batterierne: 

"Da vores kunders sikkerhed har absolut højeste prioritet hos Samsung, har vi dog stoppet salget af Note 7."

"For kunder, der allerede har Galaxy Note 7-enheder, vil vi frivilligt erstatte den nuværende enhed med en ny over de kommende uger."

"Vi anerkender det besvær, dette kan skabe i markedet, men dette er for at sikre, at Samsung fortsætter med at levere produkter af højeste kvalitet til vores kunder."

"Vi arbejder tæt sammen med vores partnere for at sikre, at oplevelsen med at få en erstatning er så behagelig som muligt."

Bryder i brand 
Se et eksempel på en Note 7, der er brudt i brand:


Læs også:

Ikke bare en stor smartphone med stylus: Samsungs Note 7 får afgørende betydning

Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job