Chrome-browseren stormer frem på desktoppen - alle andre browsere mister terræn

Udviklingen på desktop-delen af browsermarkedet over det seneste år levner ingen tvivl om, at det er Googles Chrome, der er på fremmarch.

Artikel top billede

Googles Chrome-browser fortsætter den vilde fremmarch som den suverænt mest populære browser på desktop-computere globalt set.

Faktisk er Chrome den eneste af de mest udbredte browsere, der har oplevet fremgang over det seneste år på desktoppen

Det er så til gengæld også en fremgang, der slår en tyk streg under, hvor suveræn Chrome er på markedet.

I Net Applications opgørelse over over udviklingen på desktop-delen af browsermarkedet fra august 2015 til august i år er Chrome gået fra en markedsandel på 29,5 procent til godt 54 procent.

Læs også: Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

I samme periode er Internet Explorer globalt set faldet fra 50,5 procent til 27,4 procent.

Firefox er også gået markant tilbage i markedsandel til nu 7,7 procent, og Safari har haft et mindre fald til nu 4,3 procent.

Kun Microsofts Edge-browser er gået frem over det seneste år (det eneste år, Edge har eksisteret) til nu over fem procent af markedet ifølge Net Applications.

Udviklet i Danmark

I statistikfirmaet Statcounters tilsvarende opgørelse over udviklingen, er det de samme tendenser, der ses.

Dog er udviklingen lidt mindre dramatisk (formentlig fordi der måles på en lidt anden måde), da Chrome "kun" er gået fra en markedsandel på 56,5 procent i august sidste år til nu 62,3 procent.

Både Firefox og Internet Explorer er gået tilbage i Statcounters opgørelse til nu henholdsvis 15,3 procent og 10,7 procent.

Safari er gået et halvt procentppoint frem på desktoppen til nu 4,6 procent ifølge Statcounter.

Chrome-browseren har i øvrigt en særlig interessant forbindelse til Danmark, da det er Googles udviklingsafdeling i Aarhus, der står bag Chrome-browseren og ikke mindst V8-motoren.

Vi har tidligere besøgt afdelingen i Aarhus for at få hele historien.

Læs artiklen her.

Det er i øvrigt vigtigt at huske på, at browsernes markedsandele ser noget anderledes ud, hvis man inkluderer tablets og smartphones også.

Her ligger Apples Safari på en markant højere markedsandel, da det er browseren i iPad og iPhone, mens eksempelvis Internet Explorer og Firefox stort set ikke fylder noget på de mobile platforme i dag.

Læs også:

Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

Ingen konkurrenter kan ryste Googles søgemaskine: Derfor slår Google alle de andre

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge - eller en helt anden browser?

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub