Webhotel overtager hacker-ramt konkurrent

Domæneudbyderen og webhotellet Acomma overtager discount-konkurrenten D-Hosting, der på kort tid er blevet hacket tre gange. Opkøbet kommer, efter Acomma for nylig fusionerede med konkurrenterne Web-Sale og 2kweb. Det nye selskab står for driften af 100 servere og flere end 10.000 domæner.

Webhosting-selskaberne Acomma, Web-Sale og 2kweb fusionerede i begyndelsen af året og har som første handling overtaget den lille konkurrent D-Hosting, der i sidste uge blev hacket for tredje gang på kort tid.

De tre webhosting-selskaber er flyttet til Web-Sales lokaler i Glostrup, hvor de under navnet Acomma fremover vil drive 100 servere og flere end 10.000 domæner.

D-Hosting får lov til at fortsætte under eget navn og med de hidtidige discount-priser, mens resten af Acommas kunder bliver lagt sammen i en ny fælles prisstruktur.

- Det har kostet en del penge at fusionere, fordi vi var nødt til at sammensmelte alle kunderne, så rutinerne var ens. Men det tyder på, at det kan blive en rigtig god forretning, hvis vi griber det rigtigt an, fortæller forhandleransvarlig Lars-Bo Johansen.

Stordriftsfordele

Han udgør sammen med Palle Svendsen og Thomas Frederiksen ejerkredsen bag det nye Acomma. Selskabet har seks personer på lønningslisten og gør ellers udstrakt brug af freelancere til at stå for driften og den tekniske support.

Formålet med det nye selskab er først og fremmest at opnå en række stordriftsfordele, når der kun skal betales én husleje og administrationen lægges sammen.

Indtjeningen skal dels komme fra Acommas egne kunder, dels fra Acommas funktion som serverpark for en række konkurrenter. Kun 25 af de 100 servere i Glostrup er Acommas egne, mens resten tilhører selskaber, der lejer sig ind og så betaler for linjekapacitet ud af huset.

Opkøber faldne konkurrenter

Opkøbte D-Hosting har hidtil haft fire servere stående hos Acomma. Opkøbet af selskabet, der har satset på meget lave priser, skal bane vejen for yderligere vækst gennem opkøb af webhosting-selskaber, der bukker under i den hårde konkurrence.

- Opkøb er et klart led i vores strategi og giver mulighed for at skabe en større kundevolumen end gennem traditionel markedsføring. Jeg tror, der er mange, som har givet webhosting et forsøg, men ikke har været i stand til at drive en lønsom forretning, og det er interessant for os at få fat i dem, siger Thomas Frederiksen, en af de tre partnere i Acomma.

Endelig har Acomma udviklet produktet DNS Administration, der hjælper firmaer med at holde styr på deres domænenavne. Produktet er ment som en billig konkurrent til Speednames, og blandt kunderne er i dag flere mellemstore selskaber.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS