IBM åbner nyt innovationscenter i Danmark - skal bruge 250 medarbejdere

Opdateret: Et nyt IBM-innovationscenter er på vej til Danmark. Der skal bruges 250 ansatte, som skal arbejde med en række nye teknologi-områder.

Artikel top billede

IBM åbner et nyt innovationscenter i København. Det bliver et selvstændigt selskab i IBM-koncernen. 

"Indenfor de næste to år ansætter IBM 250 it-talenter. Første hold rekrutteres nu og ventes at bemande Innovationscentret allerede ved årsskiftet," skriver IBM i en pressemeddelelse.

"De nye konsulenter skal fokusere på banebrydende teknologier inden for big data, cognitive computing og digitale forretningsområder og skal udvikle fremtidens smarte it-løsninger."

Den danske del af IBM-koncernen havde for 10 år siden 7.000 ansatte, men medarbejderstaben er siden blevet kraftigt reduceret til de 2.286, der var registreret i det seneste årsregnskab.

Nu får den internationale it-gigants medarbejderstab her i landet dog igen et nøk i den rigtige retning med det nye innovationscenter.

Derfor blev det i Danmark

IBM Danmarks administrerende direktør, Henrik Bodskov, uddyber:

"Danmark er skabt til at være et innovationslaboratorium. Dels er der adgang til it-talenter med forretningsforståelse - dels er danske kunder meget nysgerrige og parate til at bruge nye digitale løsninger."

"Kunderne ser gerne, at vi udvikler og afprøver innovative ideer sammen, og vi oplever, at de i stigende grad efterspørger vores nærhed. Det er blevet vigtigt for dem, at vi forstår deres lokale behov og kan operere sammen med dem," udtaler Henrik Bodskov.

IBM skriver også, at det har været afgørende for placeringen af det nye innovationscenter, at Danmark er i det absolutte førerfelt internationalt, når det gælder digitalisering, og at danske borgere og virksomheder er hurtige til at tage nye digitale løsninger til sig.

Selskabet har dog også åbnet tilsvarende centre i Tyskland, Østrig, Schweiz, Sverige, Holland, Italien, England og Frankrig.

Læs også: IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

Rekrutteringen vil ske i tæt samarbejde med Invest in Denmark i Udenrigsministeriet, Copenhagen Capacity samt førende danske uddannelsesinstitutioner, oplyses det også af IBM.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger følgende om det nye innovationscenter:

"Det er vel en af årets bedste erhvervsnyheder. Det er godt for IBM. Det er godt for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Og det er ikke mindst godt for de 250 talenter, der nu får chancen for at gøre karriere hos et af verdens førende it-selskaber," siger Kristian Jensen i pressemeddelelsen.

To typer konsulenter

Innovationscentret forventes at åbne 1. januar 2017. Det bliver i første omgang i midlertidige lokaler i København. 

IBM oplyser, at bemaningen vil bestå af to typer konsulenter:

"Junior Consultants er kandidater med en stærk profil indenfor it kombineret med en god forretningsforståelse eksempelvis med baggrund i en master eller bachelor fra ITU, DTU, CBS, KU eller lignende."

"Kandidaterne er nyuddannede eller med et par års erfaring, med kendskab til og/eller erfaring med områder så som IT-udvilking, programering og innovation. De skal være stærkt motiverede for at lære en masse nyt på relativt kort tid."

"Senior Consultants er kandidater med en specifik viden og solid erfaring indenfor et givet tech-område. Typisk mindst fem års erfaring. Kandidaterne vil komme til at lede og coache mindre teams inden for de nye teknologier."

Læs også:

Tre vigtige årsager til at tusindvis af job er forsvundet fra IBM Danmark

IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S