Amazons kunstige intelligens nærmer sig stort gennembrud: Næste stop er din stue

Fra højttalere, robotter, IoT-enheder til biler: Amazons kunstige intelligens Alexa var alle vegne ved årets største tech-messe, CES. Måske er et gennembrud på vej.

Artikel top billede

Alexas monotone stemme rungede mange gange i de store, tæppebeklædte haller under hotellerne i Las Vegas ved årets CES-messe.

I et utal af højttalere, forbundne enheder og sågar både biler og køleskabe var Amazons kunstige intelligens, Alexa, inkorporeret. Målt på presseomtale stjal "hun" showet og var det første bevis på en ny teknologisk tendens.

Det virker stadig unaturligt for de fleste at indtale kommandoer til Siri i ens iPhone, men ikke desto mindre anses stemmebaserede brugerflader som det næste store teknologiske skridt.

Apps og ikoner skal erstattes af chatbots, virtuelle assistenter og stemmestyrede kommandoer, og selvom der nok går en rum tid, før Alexa og andre AI's forstår vestjysk, går udviklingen i øjeblikket i en retning - hastigt fremad.

Læs også: Amazon kommer buldrende mod den danske nethandel: "Verden har aldrig før set en virksomhed denne"

Apples Siri, Microsofts Cortana, Googles Assistant, Samsungs Viv og på sin vis IBM's Watson; alle it-giganter med respekt for sig selv forsøger sig med en AI, som kan styres med stemmen, og Alexa er en af de mest velfungerende af slagsen.

Fra køleskab og ur til bil

Fra sin vanlige plads i Amazon Echo-højttaleren kan Alexa bestille Amazon-varer for dig, besvare vidensspørgsmål og kontrollere både tilknyttede smart-pærer og termostater i dit hjem.

Interessen for Alexa har været overvældende ved CES.

Herunder er et lille udsnit af enheder, hvor Alexas kunstige intelligens er integreret:

- Westinghouse, Elements og Seiki har udvikling fjernsyn med indbygget Alexa.

- LG har udviklet et køleskab med en 29 tommer touchskærm - og Alexa ("Hey Alexa - skriv mælk på min indkøbsliste").

- Lenovo har lanceret en mini-hub med integreret Alexa, der kan sluttes til en højttaler. 

- GE har en lampe med indbygget Alexa. 

- Ford og Volkswagen har planer om at indsætte Alexa i udvalgte biler. 

- Et firma kaldet Inrix har integreret Alexa i sin OpenCar-platform til biler. 

- Huawei har udviklet en app til sin Mate 9-smartphone, så du kan have Alexa i lommen.

- Ur-producenten Martian har implementeret Alexa i et af sine ure.

Derudover blev der lanceret en lang række produkter, som kan påvirkes via Alexa.

Et af de mest velkendte smart-produkter er Philips Hue, hvor du kan tænde og slukke lamper med en stemmekommando til Alexa.

- Whirlpool har udviklet vaskemaskiner, køleskabe og tørretumblere, der kan styres af Alexa. 

- Samsung har en robotstøvsuger, som du nu kan råbe ad for at støvsuge gulvet. 

- Linksys' Velop-router har indbygget Alexa-support, så du blandt andet kan bede Alexa om at læse dit WiFi-kodeord højt.

- Låsefirmaet Array har en forbundet dørlås med Alexa-support. (Hey Alexa: Lås døren)

Fungerer stadig ikke på dansk

Interessen for Alexa-assistenten er stor hos producenterne. Siden juni har Alexa fået syvdoblet sine evner og kan nu interagere med 7.000 forskellige produkter og tjenester.

Samtidig investerer et firma som Microsoft milliarder af kroner på udviklingen af et Bot-framework til chatbots, som virtuelle assistenter så Microsofts egen Cortana kan tale med. Bots kan i fremtiden erstatte apps. I stedet for at åbne Just-eat-appen, kan du åbne Cortana, der bestiller en pizza for dig via Just-eats i dette tilfælde hypotetiske chatbot.

Hvis du i dag køber en Amazon Echo, Echo Dot eller et af de kommende, nye Alexa-integrerede produkter, kan du kun benytte et begrænset antal funktioner i Danmark, da Amazon ikke understøtter dansk. 

Du kan læse mere om Amazon Echo og Alexa her: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om

I Danmark er det kun Apples Siri, der endnu for alvor fungerer via stemmestyring, og der er lange udsigter til at Google Assistent eller Amazon Alexa når de danske grænser. Heller ikke Microsofts Cortana ser ud til at lære dansk foreløbig.

Læs også: Apple er klar til at gå i krig mod Amazons nye store succesprodukt

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Quantum computing bliver næste konkurrenceparameter

    Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird