Indiske it-folk netværker i dansk cricketklub

Der er både forretning og fornøjelse indblandet, når en række herboende indere med it-job griber battet og spiller cricket. Klubben kombinerer netværk, socialt engagement og en forbindelse til hjemlandet, som såvel direktører og studerende med forbindelse til Indien benytter sig af.

Hvad har den danske chef for Indiens største it-selskab til fælles med en ingeniørstuderende i Vindenergi fra DTU og en projektleder fra Mærsk Data?

De er alle indere bosat i Danmark og medlem af Vanløse Cricket Club, hvor de mødes for at netværke, tale deres modersmål og selvfølgelig spille det timelange nationalspil.

Vanløse Cricket Club, som blev stiftet i 2002, er præget af den stigende it-samhandel mellem Danmark og Indien.

Får plejet netværket
Her får adskillige udstationerede indiske it-konsulenter plejet netværket i samvær med herboende indere, som også ofte er tilknyttet it-industrien.

Og i tråd med den målrettethed, som også har været kendetegnende for Indiens bemærkelsesværdige indtog på it-scenen gennem de seneste år, er cricketklubben ikke blot et sted, hvor man slår til en bold.

Klubben har egen forretningsplan, etisk kodeks og et klart defineret socialt sigte - både for at sikre sig sponsormidler, men også for at vise, at man tager aktivt del i det danske samfund og adresserer nogle af de problemer, som indvandring bliver kritiseret for at føre med sig.

Klubbens medlemmer tilbyder blandt andet potentielle sponsorer rådgivning om det indiske it-marked, at komme og lave indisk mad og at agere som jobformidling for studerende, som kan træde til som deltidsansatte med kort varsel.

- Der er ingen tvivl om, at der er mange it-profiler i klubben. Enten fordi folk er her for at læse it-fag, eller de er ansat på korttidskontrakter. Der er også nogen, som er fastboende her. Den sammensætning gør, at vi kan bruge hinanden som videnbase, siger han.

24-årige Hari Krishna Reddy er DTU-studerende på andet år med speciale i vind-energi, som er et eksplosivt voksende marked i Indien. Han er en af dem, som har nydt godt af at kunne trække på folk med længere erfaring i det lille kolde Danmark.

Har spillet i mange år

- Jeg har spillet i mange år på college-hold, så da Shoko introducerede mig for holdet, kom jeg med. Det har også været en god måde at komme ud at se nogle flere steder i Danmark på, siger han.

Kiran Vas er opvokset i it-boombyen Bangalore og er projektleder på et stort it-projekt i Mærsk Data. Han har boet i Danmark i syv år, efter at være kommet til landet som shipping-ansat i A.P. Møller Gruppen, er dansktalende og dansk gift.

Boks: Fakta om Indien

Indien dækker 3,2 millioner kvadratkilometer - 80 gange Danmarks areal - og har 1,06 milliarder indbyggere.

Indien blev løsrevet fra Storbritannien i 1947. Økonomien er vokset med seks procent årligt siden 1990, hvilket har reduceret fattigdommen med 10 procent.

25 procent lever fortsat under fattigdomsgrænsen, og den rigeste tiendedel af befolkningen står for en tredjedel af forbruget.

23 procent er ansat i servicefag, mens 17 procent er i industrien - resten er fortrinsvis i landbruget. Indien eksporterede software for en værdi af op mod 65 milliarder kroner i 2002-2003.
Kilder: CIA Factbook/EmbassyofIndia.com

Han føler, at cricketklubben både er et godt sted at både at netværke og holde kontakten til sit bagland, men også en god "sbryder" i forhold til at møde danskere, som både er meget interesserede i spillet og i at høre mere om Indien.

Alligevel har han oplevet at blive mødt med fordomme, eksempelvis i forbindelse med det nylig overståede royale bryllup, hvor en stor gruppe fra cricketholdet havde meldt sig frivilligt til at rydde op i Københavns gader forud for festivitasen.

Forvekslet med kriminelle

- Der var en del som troede, at vi var straffefanger eller idømt samfundstjeneste. Der var især en, som blev meget provokeret af at se 10-11 mennesker med forkert farve gå rundt og rydde op, og han talte utrolig dårlig til os. Ham fortalte vi, hvad vi lavede, og så blev han meget mere venlig stemt. Men der var også en, som smed affald ud gennem bilvinduet, så vi kunne samle det op, fortæller Kiran Vas.

Langt de fleste oplevelser er dog positive, og han hæfter sig især ved at have lært folk fra så forskellige lande som Afghanistan, England og New Zealand at kende gennem holdet.

Samtidig har han oplevet, at det også for dansk opvoksede børn af indvandrere, eksempelvis fra Pakistan, har været en positiv oplevelse at deltage på holdet og se, at andre med lignende baggrund har succes og nu bestrider vellønnede job.

Klubformand Shoko Kumar er dog også vidende om, at det kan være noget af et chok at komme til Danmark fra Indien.

- Det kan være svært at lære danskere at kende, fordi de er meget mere tilbageholdende end indere, og jeg kender til it-folk, som er søgt meget hurtigt væk igen, siger han.

De mange aktiviteter i klubben, som medlemmerne med en ofte lang arbejdsuge påtager sig i fritiden, har som hovedformål at få nogle gode sponsorkontrakter til klubben, men det har vist sig at være sværere end først beregnet.

Samtidig er klubben p.t. uden en "home plate", altså fast spillested, men alt det håber Shoko Kumar vil løse sig, når danske virksomheder får øjnene op for potentialet i at associere sig med klubben.

- Vi vil meget gerne give sponsorer adgang til vores videnbase, og give noget at det vi ved tilbage, siger han. Vi er et initiativrigt folk, og indere vil gerne vise hvad de kan - både over for sig selv, og over for andre, siger han.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect