Peoplesoft moderniserer mexicansk skat

Den hårdt trængte software-gigant Peoplesoft indgår den største aftale i firmaets historie. Den mexicanske skatteforvaltning giver Peoplesoft 308 millioner kroner til at gøre Mexicos skattesystem og administration effektiv og sammenhængende. Det sker, mens Peoplesoft oplever faldende omsætning og konstant trues af en fjendtlig overtagelse fra Oracle.

Peoplesoft, der bliver presset fra mange sider i disse dage, kan se frem til sit hidtil mest omfattende licenssalg. Det er gode nyheder for virksomheden, der er en af verdens tre førende inden for CRM-software og forretningssystemer.

Formålet med Mexicos opdatering af skattesystemet er at udskifte en række enkeltstående software-løsninger, så der kommer sammenhæng i forvaltningen gennem flere kanaler.

Når moderniseringen er gennemført, vil de mexicanske skatteydere have adgang til de tjenester, vi herhjemme regner for standard: en portal, et websted, e-mail- og telefonsystemer og sikker modtagelse af formularer med mere.

Projektet bliver søsat i august, og første fase ? en central skatteyder-database ? forventes færdig om otte måneder.

Verdensbanken, der finansierer det nye system, skønner, at den forbedrede evne til at kradse skatte-pesos ind, vil give Mexico en stigning i indbetalinger og et dramatisk fald i skattesvig.

Mexicos skatteforvaltning har 30.000 ansatte, 1.100 kontorer og administrerer op mod 15 millioner skatteydere.

Oracle forsøger stadig

Peoplesoft lander den store ordre nogenlunde samtidig med, at Oracle igen har forsøgt at købe firmaet, men Peoplesoft har indtil videre betakket sig.

Det sker, selvom omsætningen i Peoplesoft er faldet drastigt gennem lang tid. Og det mener ledelsen er Oracles skyld:

- Selvom vi har levet op til forventningerne, efter at Oracle forsøgte at overtage os, har den massive omtale af monopolsagen sidst i kvartalet gjort det umuligt at forbedre resultatet, siger administrerende direktør i Peoplesoft, Craig Conway.

Han henviser til den retssag, USA's konkurrencestyrelse fører mod Oracle efter det mislykkede overtagelsesforsøg.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo