DK-Cert: SP2 beskytter mod bufferoverløb

En af nyhederne i Service Pack 2 til Windows XP kan gøre livet hårdt for orme som Blaster og Sasser. Men det kræver en processor af nyere dato, skriver direktør i DK-Cert, Preben Andersen, i sin månedlige klumme.

Af chefkonsulent Preben Andersen, UNI?C, leder af DK?Cert.

Service Pack 2 til Windows XP understøtter en teknologi, der kan formindske antallet af bufferoverløb. Dermed kan det blive sværere at programmere orme og andre angrebsprogrammer, der udnytter bufferoverløb.

Teknologien skal imidlertid også understøttes af den processor, som styresystemet kører på. Microsoft kalder teknologien Data Execution Prevention (DEP).

To typer informationer
Computerens arbejdslager kan indeholde to typer information: Data og instruktioner. Instruktioner skal afvikles, det skal data ikke. For eksempel består et tekstbehandlingsprogram af instruktioner, mens den tekst, man skriver i programmet, er data.

DEP forhindrer, at informationer, der optræder i et dataområde, kan blive afviklet, som om de er instruktioner.

Bufferoverløb opstår, når en programmør ikke har afsat plads nok til data, som hans program modtager. Derfor flyder data over og lander på uforudsete steder i arbejdslageret.

Hvis en angriber gør sig umage, kan han udforme de data, der flyder over, så de kan blive afviklet som instruktioner.

Det er denne form for sårbarhed, som DEP forhindrer. Hvis et program forsøger at afvikle instruktioner, der ligger i en del af arbejdslageret, som er reserveret til data, opstår der en fejl. Instruktionerne får ikke lov til at blive udført.

Kræver ny processor

Men DEP kan kun fungere optimalt, hvis processoren understøtter muligheden for at markere områderne i arbejdslageret som enten instruktioner eller data. Det kan AMD's Opteron og Athlon 64 og Intels Itanium.

De Pentium- og Celeron-chips, der kommer fra Intel i efteråret, vil også understøtte teknologien. AMD kalder den for No Execute, mens Intel bruger betegnelsen Execute Disable.

På 64-bit-chips virker funktionen altid i 64-bit-mode, mens den i 32-bit-mode kun virker, når pc'en kører i den såkaldte Physical Address Extension mode.

Der er også en begrænset DEP-funktion på softwareniveau i Service Pack 2, men den er kun rettet mod angreb på fejlhåndteringen i Windows. Skal man udnytte teknologien fuldt ud, skal man have en processor, der understøtter den.

Programmer får problemer

Orme som Blaster og Sasser, der udnytter bufferoverløb, vil få sværere ved at sprede sig, hvis teknologien bliver udbredt. Men til gengæld skal programudviklere også kigge deres programmer efter en ekstra gang.

Der findes nemlig også helt legale programmer, der afvikler instruktioner, som befinder sig i dataområder. Det gælder for eksempel Microsofts eget .Net Framework. Microsoft har da også planer om at komme med opdateringer, der gør det muligt at anvende DEP, når man kører .Net-programmer.

Hvis man har en computer, hvis processor understøtter DEP, kan man i Service Pack 2 vælge, hvor meget funktionen skal bruges. Man kan slå den fra, slå den til generelt, eller slå den til for udvalgte applikationer.

Flere andre styresystemer og processorer har i øvrigt allerede lignende teknologier, men med Service Pack 2 kommer den for første gang til 32-bit Windows.

DK-Cert (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende Cert'er over hele verden indsamler DK-Cert information om internetsikkerhed. DK-Cert udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

Preben Andersen opdaterer den sidste fredag i hver måned Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Relevant link

Microsofts beskrivelse af DEP i Service Pack 2

Microsofts beskrivelse af DEP generelt

Artikel fra Hardwarecentral om processorbaseret sikkerhed

Annonceindlæg fra SoftwareOne

Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

Nordjylland

Digitaliseringsstyrelsen

Vil du sætte dit præg på videreudviklingen af MitID?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics