Den tidligere direktør for Dixa Net, Basse Bergquist, har sendt breve til Musimi.dk, Telsome, Telefin og andre danske udbydere af bredbåndstelefoni, som han opfordrer til at stoppe markedsføringen af visse adaptere.
Basse Bergquist mener, at selskaberne krænker en brugsmodel - en form for patent - som han i 2000 tog på de bokse eller adaptere, som fungerer som bindeled mellem bredbåndsforbindelsen og den normale fastnettelefon.
Ifølge Basse Bergqvist har han først solgt brugsmodellen til det engelske selskab Brink Holding og siden købt en licens til firmaet Orza, hvor han i dag er bestyrelsesformand.
Krav mod syv selskaber
En række mindre danske selskaber er de seneste uger kommet på banen som udbydere af bredbåndstelefoni.
Det var ifølge Basse Bergqvist meldingerne fra selskabet Telsome - som håber på 50.000 kunder inden næste sommer - der fik engelske Brink Holding til at sende ham i byen med krav om licensbetalinger til de danske selskaber.
- Jeg har fået instrukser fra rettighedshaverne, at når nogen begynder at udnytte det kommercielt, så må vi se, om vi kan komme frem til licensaftaler, siger Basse Bergqvist, som har sendt breve til syv danske selskaber.
En af modtagerne af brevet fra Basse Bergqvist er Jens Kristian Davidsen, der står bag selskabet Musimi.dk.
- Som et lille firma er det selvfølgelig træls, at man får advokater pudset på sig, og derfor er jeg glad for, at andre selskaber har modtaget brevet og har advokatbistand, de kan sætte på det, siger han.
Advokater på sagen
Det er netop, hvad selskabet Telsome har gjort, og her er der kun hån til overs for brevet fra Basse Bergqvist.
- Vi har sat advokater på det, for vi er nødt til at tage det en smule seriøst, selvom det er fra ham. Ifølge vores advokater er der ingen hold i det, han siger, fortæller Tim Chawes, direktør i Telsome.
Baggrunden for brevet er en brugsmodel, som Basse Bergqvist registrerede hos Patent- og Varemærkestyrelsen i juni 2000.
Brugsmodeller er en form for patenter, som i lighed med patenter er en registreret eneret til at udnytte en opfindelse. Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside benyttes de oftest til praktiske opfindelser af håndværksmæssig karakter.
Patent- og Varemærkestyrelsen tilbyder mod betaling at prøve en brugsmodel, hvilket betyder, at styrelsen undersøger, om opfindelsen er ny og adskiller sig tydeligt fra, hvad der er kendt.
Brugsmodellen er uprøvet
Den prøve har Basse Bergqvists brugsmodel ikke gennemgået, selvom han er sikker på, at den vil stå testen, hvis det kommer til det. Han mener, at bredbåndstelefoni ikke var kendt i Danmark i 2000.
- At nogen har rodet med det i USA og var bekendt med voice-over-IP spiller ikke nogen betydning. Det var ikke kendt i Danmark på det tidspunkt, for ellers havde vi købt os til det i stedet for at bruge millioner af kroner på at udvikle det, mener Basse Bergqvist.
Hos Musimi.dk er Jens Kristian Davidsen dog langt fra enig i, at brugsmodellen er ny og unik.
- Jeg anerkender, at vores produkt krænker den brugsmodel, men ikke, at brugsmodellen er gyldig. Jeg vil derfor snarest muligt tage kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen for at høre, hvordan jeg skal forholde mig til det, siger han.
Basse Bergqvist understreger, at han kun har taget den første kontakt til de danske selskaber, og at Advokatfirmaet Gorissen Federspiel Kierkegaard nu overtager sagen for det engelske selskab Brink Holding, som ifølge Basse Bergqvist står bag.
Usikker krænkelse
Han lægger samtidig afstand til formuleringen i sit eget brev til blandt andet Musimi.dk, hvor han skriver, at selskabets produkt utvivlsomt krænker rettigheder.
- Nu er der ingen af de udbydere, som specificerer meget om, hvilken apparater de har og hvad de gør, så det er slet ikke sikkert, at de krænker rettighederne, fortæller Basse Bergqvist.
Alligevel kan han allerede nu sige, at flere danske selskaber kan se frem til at modtage hans brev med krav om licensbetalinger.
Basse Bergqvist - med det borgerlige navn Johan Thorleif Bergqvist - har ikke været i stand til at formidle en kontakt til engelske Brink Holding, som ifølge ham ikke er interesseret i at tale med pressen.
Brink Holding var en af 40 investorer, der brugte i alt 120 millioner kroner på selskabet Dixa Net, som med Basse Bergqvist i spidsen lukkede i 2001. Et af Dixa Nets planlagte forretningsområder var netop bredbåndstelefoni.
Relevante links
Basse Bergquists brugsmodelansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen (PDF)
