Valtech bruger Google-fusk mod konkurrent

Konsulenthuset Valtech benytter sig af såkaldte doorway-sider for at komme øverst i resultaterne, når der søges efter konkurrenten Tangora på Google. Det møder stor kritik hos Tangora, som overvejer at anlægge erstatningssag.

Softwarehuset Tangora Software er stærkt fortørnet over, at konsulenthuset Valtech benytter sig af søgemaskineoptimering til at videresende potentielle Tangora-kunder til Valtechs egen hjemmeside.

? Jeg er meget utilfreds med, at folk, der søger en løsning fra Tangora bliver ført til Valtech, der forhandler vores konkurrenters produkter, siger Erik Seifert, administrerende direktør, Tangora Software.

Problemet er, at Valtech benytter sig af såkaldte doorway-sider, som tidligere har været beskrevet på Computerworld Online.

Skjulte sider

En doorway-side indeholder tekst og information, som giver en høj placering hos Google, men som ikke vises til de besøgende, når de klikker sig videre fra søgemaskinen.

Det sker ved at lave en såkaldt re-direct ved hjælp af scriptsproget Javascript.

Det betyder, at man får Valtechs hjemmeside som første resultat, når man søger på kombinationen Tangora og e-handel på Google.

Rasmus Sørensen er søgemaskineoptimerings-specialist i virksomheden Notabene, og han bakker op om Tangoras kritik af metoden.

? At snylte på andres varemærker er ikke god tone. Hvorfor overhovedet bruge re-direct? Allerede der ryger mit røde flag op. I mine øjne er der kun ét mål: At få nogle flere hits på Google, siger han.

Optimering i orden

Valtechs administrerende direktør, Lars Bladt, afviser kritikken.

Han mener, at det er i orden, at man optimerer sin hjemmeside, og mener i første omgang, at Tangora nævnes, fordi selskabet er en samarbejdspartner.

? Jeg ser ikke noget problem i, at vi nævner vores samarbejdspartnere på vores hjemmeside, siger Lars Bladt.

Det afviser Tangora-direktør Erik Seifert.

? Vi havde et møde med Valtech i februar 2004, men det kom der ikke noget ud af. I øvrigt kommer der heller ikke noget ud af at søge på Tangora på Valtechs hjemmeside. Valtech er tydeligvis ikke interesseret i at promovere Tangora - kun i at hente trafik på vores bekostning.

Da Computerworld Online taler med Lars Bladt igen, har han fundet ud af, at Tangora ganske rigtigt ikke er en Valtech-samarbejdspartner.

Han har også besluttet, at det måske ikke er helt i orden, at man ved at søge på kombinationen af Tangora og e-handel havner via en skyggeside på Valtechs hjemmeside.

Fjerner kombinationen

? Jeg har iværksat at få fjernet den kombination, men mener fortsat, at det er i orden, at der står Tangora på vores skyggeside, fordi vi jævnligt søger medarbejdere med kompetence i blandt andet Tangoras produkter, siger Lars Bladt.

Han mener også, at det er i orden, at søgemaskineoptimere ved hjælp af de såkaldte skyggesider, så længe det gøres "rigtigt".

Der får han ikke opbakning fra Rasmus Sørensen fra søgefirmaet Notabene, som mener, at det ikke er god stil at bruge skjulte sider og re-direct.

? Teknisk sker der en re-direct. Det vil sige, at den side, Google viser, er den side, Valtech gerne vil have, jeg ser - ikke den side, jeg oprindeligt søgte efter, siger Rasmus Sørensen.

Tangoras direktør Erik Seifert er overbevist om, at Valtechs skyggesider har kostet ham forretning, og han overvejer nu, om han skal anlægge en erstatningssag.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS