Udsigt til Bush-sejr driver it-aktier frem

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> It-aktiemarkedet:</b> En sejr til George Bush kan bære kursen på internationale it-aktier yderligere frem efter to måneder med stigning. Også få rigtigt dårlige regnskabsmeldinger og sæsonmæssigt gode aktiemåneder skubber på den positive udvikling. Følg Computerworld Onlines gennemgang af it-aktiemarkedet nu og her.

Det amerikanske præsidentvalg er den helt afgørende faktor i aktieinvestorernes bevidsthed, siger sektorstrateg i Jyske Bank, Per Hansen, da Computerworld Online beder ham vurdere udsigten for it-aktierne.

Det amerikanske Nasdaq-indeks, som er verdens toneangivende teknologiindeks, er steget omkring 10 procent siden midten af august og har dermed indhentet en del af tabet fra første halvår i år.

- Jeg tror ikke, at den seneste optur har så meget at gøre med indtjeningen (i virksomhederne, red.), men mere med folks forventninger til tiden efter valget i USA, siger Per Hansen.

Færre nedjusteringer

Der er dog heller ikke slået så mange skår i aktieglæden, da der kun har været et fåtal af advarsler om regnskabstal, der ikke kan leve op til forventningerne.

Det skyldes til dels, at selskaberne er blevet bedre til at forudse fremtiden, samt at analytikerne ikke er så optimistiske i deres prognoser. Og så har der måske også været lidt medvind i markedet, forklarer Per Hansen.

- Kurserne bliver drevet af håbet om, at når George Bush har genvundet præsidentembedet, så får vi et fald i risikopræmien. Så vil investorerne generelt øge deres andel af aktier, herunder deres andel af risikofyldte aktier, såsom it. Endelig kan det resultere i en ketchup-effekt, når folk bliver mindet om at november, december og januar notorisk er de bedste aktiemåneder, fordi strømmen af penge ind i fondene er størst i den periode, siger aktiestrategen.

Kerry kan slå det i stykker

Jyske Banks vurdering af aktiemarkederne hælder imod, at det vil være uventet, hvis John Kerry vinder præsidentvalget i USA 2. november 2004. Sker det alligevel, kan det kaste lidt grus i det nuværende positive aktiebillede.

- Folks fornemmelse for, hvad der skal ske, vil blive lidt sløret, og fokus kan blive skiftet over på primære ting i amerikansk økonomi, som for eksempel budgetunderskuddet og de høje oliepriser, siger Per Hansen.

Han vurderer dog, at i sidste ende vil den republikanske valgmaskine overbevise amerikanerne om at stemme på det, de har.

- Ikke nødvendigvis, fordi de er imponerede over det, som er sket, men fordi de har fået indprentet, at det vigtigste emne at tage stilling til i øjeblikket, er terroren, ræsonnerer Per Hansen.

Han er mere skeptisk overfor de forskellige meldinger fra it-branchen om, at investeringslysten er stigende. Han vil ikke ligge det til grund for de kursstigninger, der er sket eller som et positivt fundament til de kommende måneder.

- Jeg kan godt se, at mange rapporterer om det, men skal vi ikke bare sige, at det er svært at se i øjeblikket?, lyder meldingen fra Jyske Bank.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

MOLIO Erhvervsdrivende Fond

IT-projektleder

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Forretningsanalytiker

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen