Jubii stryger tilbage på FDIM's topliste

For første gang i to år er Jubii tilbage på FDIM-listen og kommer direkte ind på en tredjeplads efter giganterne MSN og DR. Målingen viser et fald på over 100.00 brugere siden sidst, men Jubii er ikke bekymret.

Efter to års eksil er Jubii smuttet direkte ind som nummer tre på Foreningen af Danske Internetmediers (FDIM) liste over de mest besøgte danske websites.

I den første måling, siden Jubii kom tilbage på listen, fik sitet 852.567 unikke brugere. Det er 115.113 færre, end da Jubii meldte sig ud i 2002.

Der er stadig langt op til MSN, der topper listen med godt halvanden million unikke brugere, og Jubii regner da heller ikke med at få vippet Microsofts portal af pinden foreløbigt.

Der mangler 50.000 brugere for at nå DR, som ligger på den andenplads, som Jubii havde regnet med at erobre ved tilbagekomsten.

Stolt over tredjeplads

- Det kan godt være, at DR har flere unikke brugere, men vi har flere sidevisninger. Og hvis DR var en rigtig konkurrent til os, så skulle de lukkes på stedet, for de skal jo levere public service. Men DR har noget forbandet godt indhold. Vi har haft et stort trafiktab, da vi lavede Jubii om, men nu er vi oppe igen, siger Peter Lundsgaard, administrerende direktør i Jubii.

Jubii valgte at gå i 2002, da MSN kom på listen og straks overtog Jubii-førertrøjen.

Jubii valgte at smække med døren i vrede over FDIM's målemetoder. Med standardindstillingerne slået til fører en fejlindtastning til, at brugeren lander på MSN's søgeside, og de resultater tæller i visse tilfælde med i FDIM-statistikken.

MSN har dog tidligere understreget, at det kun gælder fejltastninger, der er "rent volapyk" og som ikke ligner internetadresser - altså uden www eller http. Brugere bag disse fejl bliver ledt til en søgemaskine, som MSN kalder "de blå sider" og som har MSN "look & feel", som det hedder. Disse sider bliver talt med i statistikken.

MSN leder derimod adresser, som er skrevet lidt forkert, til de såkaldte "hvide sider", og de tæller ikke med i FDIM-statistikken.

FDIM's liste over trafikken på de forskellige internetsites anvendes i stor stil af de såkaldte mediabureauer, der placerer forskellige annoncørers annoncekroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S