Virk får skylden for forsinket digital signatur

Der er over 100.000 færre digitale signaturer end forventet, og forsinkelsen skyldes de mange problemer på Virk.dk, siger TDC. Det kommer nu til at koste TDC penge. Selskabet har nemlig ikke nået de forventeede mål og har misset et millionbeløb i bonus.

Udrulningen af de digitale signaturer til hr. og fru Danmark går mere trægt end planlagt.

I juni i år var det meningen, at signaturen skulle være udbredt til 350.000 danskere, men onsdag i denne uge var tallet kun nået op på 230.654 digitale signaturer.

Hos TDC begrunder man blandt andet forsinkelsen med det knas, der har været med teknikken og organisationen hos erhvervsportalen Virk.dk.

Større forventninger

? Vi havde større forventninger til succes for Virk.dk og dermed også medarbejder- og virksomhedscertifikater hentet via Virk.dk. Vi havde på forhånd regnet med 100.000 hentet primært via Virk, siger Morten Brøgger, der er vicedirektør i TDC Totalløsninger.

Videnskabsministeriet, der står for udrulningen af signaturen, har udliciteret opgaven til TDC. Ministeriet har i kontrakten sikret sig, at TDC mister et bonusbeløb, hvis delmålene ikke nås.

Ministeriet har fået lovning fra TDC om, at der i juni i år skulle være 350.000 danskere med en digital signatur, i juni næste år 700.000, i juni 2006 en million og juni året efter 1,3 millioner.

Det første delmål blev som sagt ikke nået, og det kommer til at koste TDC penge. Telekoncernen gik således i juni glip af et millionbeløb.

? Der var en bonus i kontrakten, som jeg ikke fik, det er rigtigt. Men jeg vil ikke sige, hvor mange millioner det var, siger Morten Brøgger fra TDC.

700.000 til næste sommer
I juni næste år skal det næste delmål på 700.000 digitale signaturer være opfyldt, ellers risikerer TDC at gå glip af endnu en millionbonus.

? Det bliver hårdt at nå den næste grænse også, og jeg er ikke engang sikker på, at vi når det. Det er fifty-fifty, om vi når det, men vi skal nok komme langt, siger Morten Brøgger.

Han vil gerne nedtone betydningen af bonusens betydningen i forhold til digitaliseringen i den offentlige sektor og som forretningsområde for TDC.

Hos Videnskabsministeriet er man anderledes optimistisk og tror trods forsinkelsen ikke, man kommer til at skulle tage mere bonus fra TDC.

? Der bliver i øjeblikket hentet 500 digitale signaturer om dagen, fortæller Palle H. Sørensen, der er chefkonsulent og ansvarlig for den digitale signatur i Videnskabsministeriet.

Han må dog konstatere, at der i foråret blev hentet cirka 2.000 digitale signaturer om dagen.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om Virk.dk

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS