HP tilbage på sporet efter chef-fyringer

Hewlett-Packard tjener igen masser af penge, efter selskabets topchef Carly Fiorina i august kontant fyrede tre topchefer - heriblandt danskeren Kasper Rørsted - på grund af overraskende tab. HP har i det seneste kvartal øget sin indtjening med hele 27 procent og har haft fremgang på stort set alle produkter.

Verdens næststørste computer-producent, Hewlett-Packard, er tilbage på sporet igen, efter selskabet i sommer fyrede en række topchefer - heriblandt den danske chef for det europæiske marked, Kasper Rørsted - for ikke at have leveret varen.

Hewlett-Packard har i det seneste kvartal øget sin indtjening med hele 27 procent, mens selskabets omsætning er steget med 7,7 procent.

Forbedringerne skyldes især et særdeles strengt fokus på omkostningerne samt vækst på stort set hele produktpaletten inden for computere, printer og teknologi-service.

Gode tider er tilbage
Resultatet tyder dermed på, at HP allerede nu er kommet sig over det noget overraskende resultat for selskabets tredje kvartal, hvor HP tabte 1,3 milliarder kroner i sin division for salg til erhvervslivet på trods af en salgsfremgang på fem procent.

Det fik utilfredsheden til at brede sig som en løbeild til top-kontoret hos selskabets øverste chef, Carly Fiorina. Hun stemplede straks resultatet som "uacceptabelt" og fyrede dernæst de tre topledere Kasper Rørsted, Peter Blackmore og Jim Milton på gråt papir.

Den pågældende division tjener nu igen penge, lyder det fra HP, som dog fortsat kan mærke presset fra den hårde pris-konkurrence fra ærkerivalerne IBM og Dell.

- Når det kommer til stykket, så handler det om eksekvering. Og der har vi haft vores største fokus. Det gælder om at se på, hvilke varer man har, og så få dem solgt, siger Kasper Rørsteds afløser, Bernard Meric, der netop havde valgt at være i København, da HP-regnskabet blev offentliggjort.

Priser under pres
Konkurrencen har presset priserne i bund, hvilket har sat selskabernes indtjening under pres, mens det ser ud til, at virksomheders og myndigheders investeringer i ny teknologi igen er begyndt at flade ud efter et år med nogenlunde konstant vækst.

- For os gælder det ikke længere om at sælge for enhver pris. Hvis vi ikke kan tjene penge på en handel eller et produkt skal vi holde os væk, og der er allerede produkter og markedet, som vi ikke vil røre ved, fordi det ikke er muligt at tjene penge. Så hellere overlade salget til nogle andre, der så kan tage tabet, siger Bernard Meric.

HP har i de seneste tre måneder tjent 6,4 milliarder kroner. I det tilsvarende kvartal et år tidligere, tjente selskabet cirka fem milliarder kroner.

Omsætningen steg samtidig fra 116,5 milliarder kroner i fjerde kvartal 2003 til nu godt 125 milliarder kroner.

Størst har forbedringen været i den HP-division, som producerer storage- og serverhardware.

Denne division tabte i tredje kvartal 1,2 milliarder kroner, men har nu i fjerde kvartal tjent 600 millioner kroner, hvilket dog stadig er en del lavere end i det tilsvarende kvartal sidste år.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job