Google skal digitalisere biblioteksbøger

Søgevirksomheden Google har indgået aftaler om at digitalisere indholdet på nogle af USA's største biblioteker. Aftalen afspejler et fokus i dele af web-verdenen på også at indlemme det trykte ord i den samlede mængde af information, som man kan søge digitalt i.

Søgevirksomheden Google har indgået en aftale med syv biblioteker, blandt andet det store offentlige bibliotek i New York samt universitetsbiblioteket på Harvard, som skal indgå i et projekt med digitalisering af samlingerne. Det skriver Reuters.

Google vil gøre det muligt at søge i tekster, og brugeren vil få henvisninger til biblioteker, hvor bøgerne kan lånes, eller til købsmuligheder hos samarbejdspartneren Amazon.

Webboghandlen Amazon har i øvrigt selv brugt en del kræfter på digitalisering af fysiske bøger, som fortsat er en barriere for fri informationssøgning.

For selv om Internet indeholder milliarder af sider, udgør nettet kun en brøkdel af den information, som fortsat kun eksisterer i papirform. Det er derfor blevet et indsatsområde for flere prominente virksomheder og enkeltpersoner i it-branchen.

Millioner af bøger scannes

I 2003 blev der skabt et digitalt arkiv over 120.000 bøger i Amazon-regi, og planen er, at de fleste af de flere millioner bøger, som boghandlen udbyder, skal gøres søgbare. Det fremgår af en artikel i Wired Magazine.

Webboghandlen har også indgået aftale med en virksomhed, som vil trykke helt ned til ét eksemplar af bøger, som ellers ikke længere kan købes i handlen.

Et lignende initiativ fra open-source-pioneren Lawrence Lessig stiller software til rådighed, som gør det let for rettighedsindehavere at digitalisere bøger, som ikke længere distribueres og forhandles.

Samtidig er en organisation ved navn Million Book Project, med deltagelse af stifterne af den historiske web-arkiv Internet Archive, i gang med et forsøg på at digitalisere en million historiske bøger.

Det sker via udlån fra biblioker, som sendes til scanning i Kina og Indien. Her har ifølge man magasinet Wired fortrinsvis valgt at fokusere på bøger, hvor ophavsretten er udløbet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job