Danske tal viser stor Firefox-fremgang

Web-browseren Firefox vinder frem på bekostning af Microsofts Internet Explorer, understreger nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier. På Computerworld Online har snart to ud af fem brugere droppet Microsofts Internet Explorer.

Nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) understreger fremgangen for open source web-browseren Firefox, der langsomt vinder ind på den altdominerende Internet Explorer fra Microsoft.

Det er kun anden gang, at FDIM opgør andelen af browsere. Tallene er interessante, fordi de inkluderer de danskere, der i december har besøgt 20 af de største websites i Danmark, og således viser udviklingen i den brede befolkning.

Ifølge tallene var der installeret Firefox på 2,41 procent af danskernes internet-pc'er, og det var en fordobling i forhold til den første måling i oktober.

Tallene viser også, at 1,99 procent - eller en ud af 50 - danske netbrugere allerede er gået i gang med at bruge version 1.0 af Mozilla Firefox, der først blev lanceret i begyndelsen af november.

Alligevel tror direktør Jon Lund fra FDIM ikke, at open source-udfordreren slår Microsoft helt af banen i første omgang.

- Microsoft sidder jo meget på en meget solid del af markedet, og jeg tror ikke, Firefox har potentiale til at true Microsoft. Langt de fleste brugere har noget software, som de synes godt om. Der er nogle brugere, som foretager et aktivt browservalg, men det er ikke hr. og fru Danmark, der gør det, siger Jon Lund.

Flere sikkerhedsfirmaer har anbefalet Firefox frem for Microsofts alternativ på grund af bedre sikkerhed, men som tallene viser, så sidder Microsoft fortsat på mere end 94 procent af browser-markedet i Danmark.

Ifølge en nylig international undersøgelse har udbredelsen af Firefox for første gang i mange år skubbet Microsofts andel af browsermarkedet under 90 procent.

Udviklingen ser dog anderledes ud, hvis man kigger på niche-sider med en anden type af brugere, eksempelvis herværende medie.

På Computerworld Online er Internet Explorer version fem og seks faldet til 64 procent, mens næsten 17 procent af de besøgende bruger browserne Mozilla eller Firefox.

Hertil kommer en række RSS-nyhedslæsere, hvor det ikke direkte fremgår af tallene, hvilken browser der er benyttet.

Selvom Internet Explorer på det brede marked fortsat dominerer, så opfordrer Jon Lund alligevel kraftigt medlemmerne af FDIM til at tage alle målgrupper med i overvejelserne, når de skal udvikle nye websites.

- Jeg synes helt klart, at man skal tænke på alle. Det smarteste er at lave det, så det duer til alle browsere med samme kode, siger Jon Lund.

De nye tal fra FDIM kommer samtidig med, at analysefirmaet Gartner i en analyse advarer større virksomheder mod at udskifte Internet Explorer. Godt nok bliver sikkerheden i så fald bedre, men det er også kompliceret og dyrt, advarer Gartner.

Gartners rapport understreger den store barriere for Mozilla-bevægelsen, at meget indhold på nettet fortsat er udviklet direkte til Internet Explorer, fordi browseren har så store markedsandele.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job