TDC får landsdækkende licens til Wimax

Danmarks største teleselskab, TDC, befæster sin dominans på det danske bredbåndsmarked med en landsdækkende licens til trådløst bredbånd, Wimax. Licensen afholder TDC?s værste konkurrenter fra at gå i luften med trådløst bredbånd.

TDC er Danmarks største teleselskab, men fortjener måske også betegnelsen Danmarks dygtigste.

Selskabet har i ro og mag sikret sig en landsdækkende licens til trådløst bredbånd i Danmark, som stikker en kæp i hjulet på de konkurrenter, som har planer om at udfordre TDC?s ADSL-forretning ved hjælp af trådløst bredbånd.

? Jeg kan ikke andet end have dyb respekt for TDC. Selskabet har set en potentiel trussel mod sin bredbåndsforretning, og sikrer sig derfor, at der ikke er flere konkurrenter, som får mulighed for at gå ind på det trådløse marked, siger Pierre deShasta, projektleder hos Syncronet, som leverer trådløse internetforbindelser til erhvervslivet.

Det ærgrer ham dog, at TDC får en landsdækkende licens, da selskabet ikke har umiddelbare planer om at tilbyde danskerne lynhurtigt trådløst bredbånd.

? Jeg opfatter det først og fremmest som en blokering. TDC har trukket håndbremsen og sikret sig, at firmaets ADSL-forretning ikke får en reel udfordring fra en af andre de store spillere på markedet. Samtidig har TDC mulighed for selv at rulle trådløst bredbånd ud, hvis Wimax-standarden bliver så succesrig, som mange forventer, siger han.

Wimax er fremtiden

Trådløst bredbånd ? og i særdeleshed Wimax-standarden ? er blevet et varmt emne i telebranchen i de seneste måneder.

Wimax

Wimax er en langtrækkende - op til 48 kilometer - trådløs protokol, der bygger på IEEE 802.16a-protokollen. Båndbredden kan nå op på 70 megabit i sekundet.

Wimax er ikke navnet på teknologien, men en forkortelse for alliancen Worldwide Interoperability for Microwave Access, som Intel og en række andre af verdens største teknologiselskaber har stiftet.

Alliancen skal sikre, at udstyr fra forskellige producenter kan kommunikere med hinanden. Blandt andre Intel, Nokia og Fujitsu bakker teknologien op.

Teleanalytikere, teleselskaber og udstyrsproducenter er alle enige om, at Wimax enten er eller bliver en seriøs konkurrent til TDC?s ADSL-forbindelser, som bliver leveret via teleselskabets 150 år gamle kobbernetværk.

Hos TDC bekræfter Leif Nielsen, at teleselskabet har sat sig på licenserne med Wimax for øje, og at danskerne ikke skal forvente at surfe trådløst på nettet via Wimax-bredbånd leveret af TDC i den nærmeste fremtid.

? Vi har ingen aktuelle planer om at rulle Wimax ud, men nu har vi sikret os muligheden for at gøre det, siger Leif Nielsen.

Alternativ i landområder

Han forklarer, at TDC primært ser det trådløse bredbånd som et godt alternativ til ADSL-forbindelser i tyndt befolkede områder. Her er der ofte så langt fra selskabets centraler til de enkelte husstande, at det er umuligt at levere hurtige ADSL-forbindelser til kunderne.

? Vi har jo bestemt os for at kunne levere bredbånd til alle danskere. I øjeblikket dækker vi 98 procent, men Wimax er et godt alternativ i de sidste to procent af tilfældene, siger han.

TDC?s og konkurrenternes store interesse for licenser til trådløst bredbånd har medført, at IT- og Telestyrelsen har sat en stopper for udstedelsen af flere licenser.

Konkurrenter må vente

Derfor går der også en rum tid, før TDC?s største bredbåndskonkurrenter, eksempelvis TeliaSonera, Tele2 og Tiscali, kan få fingre i en Wimax-licens.

IT- og Telestyrelsen vil nemlig gennemføre en høring, som skal klarlægge, hvor stor interessen for Wimax-licenser egentlig er blandt danske teleselskaber og internetudbydere, før nye spillere kan komme på banen.

De planer bakkes op af teleekspert Bernt Stubbe Østergaard fra Telecom-Analysis, som ser frem til, at styrelsen vurderer, hvordan der bedst muligt sættes skub i den danske Wimax-udvikling.

? IT- og Telestyrelsen skal vurdere, om de ansøgninger, der kommer i kølvandet på høringen, er baseret på bæredygtige forretningsmodeller. Vi skal for enhver pris undgå at havne i den samme situation, som førte til, at trådløst bredbånd baseret på teknologien kaldet FWA (Fixed Wireless Acces) blev en dundrende fiasko, siger han.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S