Skarp kritik af dansk antipirat-software

Udenlandske medier er skarpe i deres kritik af antipirat-software fra det danske it-firma Dtecnet, der har fået en stor aftale med den amerikanske filmbranches organisation. Dtecnet er stiftet og ejet af partnere i advokatfirmaet Johan Schlüter, der også driver Antipiratgruppen.

Det danske it-firma Dtecnet har indgået en aftale med den amerikanske filmbranches organisation, MPAA, om antipirat-programmet Parent File Scan, et halvt år efter programmet fik sin danske debut.

Programmet gør det muligt for forældre at få et overblik over mediefiler på deres børns pc'er, men funktionaliteten møder kritik i flere udenlandske medier, som har set nærmere på programmet.

Ligesom ved lanceringen i Danmark peger de først og fremmest på, at Parent File Scan blot viser mediefiler på computeren og ikke skelner mellem lovligt og ulovligt.

Viser Windows-lydfiler

Blandt andet viser programmet de lydfiler, Windows bruger ved opstart, samt en række programmer med ganske lovlige formål.

- Siden de fleste forældre ikke har nogen anelse om at slette ting, taler sandsynligheden for, at den arme unge bliver sendt til sit værelse uden aftensmad for at 'stjæle' åbningsmusikken til Windows, skriver britiske Inquirer.

Også britiske BBC og amerikanske Cnet er ude med riven efter den danske software.

Programmet blev lanceret af Antipiratgruppen i Danmark i juli 2004 og er udviklet af selskabet Dtecnet Software, der udspringer af advokatfirmaet Johan Schlüter.

Firmaet hed tidligere JSA Software, indtil navnet i september blev ændret til Dtecnet.

Arbejder for antipirater

Netop advokatfirmaet Johan Schlüter varetager Antipiratgruppens interesser og det kunne derfor ligne et forsøg på at tjene penge på den indsats. Men det afviser Thomas Sehested, der er direktør for Dtecnet.

- De partnere, som har del i det her firma, har intet med Antipiratgruppen at gøre. Der her hele tiden været meget klare linjer, og Antipiratgruppen er en meget lille del af vores kundegruppe, siger han.

Selv forlod Thomas Sehested sin faste stilling hos Antipiratgruppen, da Dtecnet blev stiftet i juli, men han arbejder fortsat som ekstern konsulent for gruppen.

Senest var Thomas Sehested med som repræsentant, da Antipiratgruppen som beskrevet på Computerworld Online ransagede hjemmet hos en 47-årig mand, der i sit værksted havde to hubs til fildelingstjenesten Direct Connect.

Ifølge Thomas Sehested var han med, fordi et nyt produkt fra Dtecnet blev brugt under ransagningen.

Politi og industrien

Firmaet har i alt 10 ansatte og en portefølje på otte produkter. Pengene skal tjenes på at sælge selskabets produkter til underholdningsindustrien og politi, der kan bruge dem til at bekæmpe børneporno samt musik og film, der er ulovligt kopieret.

Dtecnet har allerede solgt produkter til begge målgrupper trods kun et halvt år på bagen, og Thomas Sehested afviser kritikken af programmet Parent File Scan, som den amerikanske filmbranche nu har købt adgang til.

- Kritikken bunder i en misforståelse af, hvad programmet skal. Programmet er henvendt til forældre, der ikke har en forståelse for computere. Det eneste, de skal bruge det til, er at få et overblik og tage en diskussion med børn, siger han.

Dtecnet er ejet af i alt 10 investorer, som har en baggrund i advokatfirmaet Johan Schlüter. De to firmaer deler ligeledes fortsat adresse på på Sundkrogsgade i København.

I bestyrelsen for Dtecnet sidder både Susanne Fryland, der er formand, og Lars Halgreen, som begge er partnere i advokatfirmaet Johan Schlüter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS