Carly Fiorina fyret af HP

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Opdateret:</b> Hewlett-Packards topchef Carly Fiorina er blevet presset ud af sin chefstilling i it-selskabet på grund af uenighed om strategien. Topchefens afgang er kulminationen på længere tids uro i selskabet, hvor Fiorina tidligere har ladet øksen svinge over en række chefer.

Hewlett-Packard har netop meddelt, at topchefen i selskabet, Carly Fiorina, fratræder sin stilling med omgående virkning.

- Mens jeg beklager, at bestyrelsen og jeg har forskellige opfattelser om HP's strategi, respekterer jeg bestyrelsens beslutning, oplyser Carly Fiorina i en pressemeddelelse.

Hun roser selskabet og ønsker alle medarbejdere succes i fremtiden.

Aktiemarkedet jubler
Meddelelsen blev modtaget med kyshånd af aktiemarkedet, der umiddelbart løftede kursen på selskabets aktier med over 10 procent, da nyheden blev offentliggjort.

- Vores forståelse er at Carly Fiorinas afsked mere skyldes uenighed med bestyrelsen om den operationelle ledelse snarere end strategien, siger analytiker Laura Conigliaro fra Goldman Sachs i en kommentar.

Bestyrelsen i HP begynder nu jagten efter en ny topchef. I den mellemliggende periode vil Robert Wayman, som har været i HP i 36 år, senest som finanschef, overtage roret i selskabet.

At der ikke er en chef klar i kulissen antyder over for Goldman Sachs-analytikeren, at beslutningen om afskedigelsen af Carly Fiorina er sket for nylig, måske tirsdag eftermiddag, og at det er en pludselig beslutning.

- Men vi mistænker bestyrelsen for i stilhed at have overvejet dette som en del af deres årlige udviklingssamtale, påpeger Laura Conigliaro.

Der har i international presse rumsteret forlydender om, at selskabets bestyrelse overvejede strukturelle ændringer i topledelsen, for at vende indtjeningsudviklingen, og de er nu kulmineret med Carly Fiorinas afsked.

Ny strategi på vej
- Det her er en ændring af strategien, da jeg mener, at Fiorina i høj grad personificerede strategien, som selskabet har kørt efter i de senere år. Med hendes afsked, signalerer HP over for mig, at det ønsker et helt ny kurs, og bestyrelsen har besluttet, at det ikke var en strategi hun støttede, siger investeringschef Peter Sorrentino fra Bartlett & Co. til Reuters.

Marc Pado, der er markedsstrateg hos Cantor Fitzgerald, siger til nyhedsbureauet, at han vurderer det store kurshop som en understregning af, at investorerne følte, at Carly Fiorina trak en del af HP's forretning ud af en vej, som ikke kan betale sig.

Carly Fiorina fyrede i sommeren 2004 en række europæiske chefer - heriblandt den danske chef for selskabets europæiske forretning, Kasper Rørsted - på grund af dårlige resultater på blandt andet serverområdet, hvor selskabets omsætning var faldet med fem procent, mens den samlede omsætning samtidig steg ni procent.

Der har ikke mindst været stor tilbagegang på salget af HP's Alpha-servere, hvor salget er faldet med 32 procent. Salget af Nonstop-servere er faldet med 25 procent, mens HP har oplevet en tilbagegang på 23 i salget af storage-systemer.

Carly Fiorina har været øverste chef i HP siden 1999 og stod for den meget kritiserede fusion med Compaq Computer i 2002.

Relevant link

Pressemeddelelsen fra Hewlett-Packard

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet