Firmaer åbner it-afdelinger i billiglande

Flere større, danske virksomheder som Danfoss, Nykredit og FLSmidth åbner egne it-afdelinger i lande med billig arbejdskraft. Formålet er klart: Der skal hentes besparelser på it-driften. Flere selskaber vil følge efter, vurderer analytiker.

Større danske virksomheder mener, at der er mange penge at spare ved selv at løse opgaverne i lavomkostningslande.

FLSmidth, Nykredit og Danfoss er allerede i gang med selv at udføre it-opgaver i lande som Indien, Polen og Rusland.

Cementkoncernen FLSmidth havde tidligere eksterne leverandører til at løse systemopgaver herhjemme, men høster nu fordele ved selv at have lagt opgaver til udlandet.

Betydelige besparelser

- Vi valgte selv at offshore til Indien, fordi der ikke var nogen økonomisk fordel ved at outsource vores systemer til en vesterlandsk outsourcingpartner. Vi har opnået betydelige besparelser i Indien, og de forventninger, vi havde til omkostningsniveauet har vi fået indfriet, siger FLSmidths it-direktør, Magnus Rimvall, til Computerworld.

FLSmidth begyndte i 2002 med at ansætte fem lavtlønnede it-medarbejdere i Indien til en væsentlig lavere løn end i Danmark.

I dag har virksomheden 30 ansatte i Indien, og inden årets udgang forventer Magnus Rimvall, at der er 40 ansatte i den indiske it-afdeling.

Danfoss har ligesom FLSmidth egne it-folk i lavomkostningslande som Kina, Brasilien og Rusland. Det er it-ansatte, som er en del af det lokale Danfoss-selskab, men som refererer til Danfoss IT i Nordborg på Als.

- Vi lægger også opgaver ud til dem. Vi har for eksempel en masse vedligeholdelsesopgaver vedrørende Microsoft-produkter, og det er flyttet til Polen, siger Danfoss? it-direktør, Kenneth Egelund Schmidt, til Computerworld.

Kontraktansatte

Forsikringsselskabet Nykredit har valgt at kontraktansætte udenlandske it-medarbejdere i stedet for at fastansætte.

Nykredit startede for et par måneder siden et pilotprojekt i Polen med 5-10 polske it-medarbejdere. Formålet er at få erfaringer med udviklingsprojekter i et lavomkostningsland.

- Udfordringen er at holde vores it-omkostninger nede. It er en betydelig udgift i virksomheden, og vi arbejder derfor hele tiden på at blive mere effektive, forklarer Lars Mathiesen, it-direktør hos Nykredit, til Computerworld.

Hvis det polske pilotprojekt lever op til forventningerne, vil Lars Mathiesen anvende det billigere projektalternativ som supplement og alternativ til de projekter, der i dag bliver løst i Danmark.

Valget om selv at stå for offshoring er langtfra ukendt i de større europæiske lande. Ifølge en undersøgelse fra analyse-huset IDC i efteråret 2004 vil hver femte af de større virksomheder selv stå for offshoringen, hvis de skulle outsource til et lavomkostningsland.

IDC-chefanalytiker Mette Ahorlu mener, at danske virksomheder har haltet efter den europæiske offshoring-tendens om at gøre det selv. Hun mener derfor, at det giver god mening, at de nu er begyndt at offshore på egen hånd.

Flere af de store vil følge trop

- Det kommer vi til at opleve mere af fremover. Det vil primært være store og internationale virksomheder, der kan magte offshoring selv. De har ressourcerne og erfaringen til det, vurderer Mette Ahorlu over for Computerworld.

I takt med, at de større virksomheder selv starter it-projekter i udlandet, har der imidlertid også været en væsentlig vækst i udbuddene af offshoringløsninger fra de traditionelle leverandører. Ifølge IDC?s chefanalytiker er der sket en væsentlig ændring.

- For seks måneder siden sagde de danske outsourcingleverandører samstemmende, at interessen for offshoring var lav. Men i dag siger de stort set alle, at når de giver tilbud på større programmeringsopgaver eller application management, er der indeholdt en offshore-option. Det rykker lige i øjeblikket, fastslår Mette Ahorlu.

IDC?s chefanalytiker forventer, at det øgede offshore-fokus vil lægge et prispres på outsourcing af it-opgaver.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics