Dom: Hold fingrene fra naboens database

En strid mellem to danske antikvitetsportaler på nettet er endt med en kendelse i fogedretten, der endnu en gang understreger, at det er ulovligt systematisk at kopiere indhold fra databaser. Afgørelsen er den første af sin slags siden sagen mellem Danske Dagblades Forening og firmaet Newsbooster.

Hvis Moses var kommet ned fra bjerget med sine stentavler i det 21. århundrede, ville et af budene formentligt lyde: Du må ikke kopiere.

Sådan er den verdslige lov i Danmark i hvert fald, måtte antikvitetsportalen Antik-i.dk sande, da fogedretten i Ringsted mandag nedlagde forbud over for portalen.

Fogedretten gav konkurrenten Antikvitet.net medhold i, at Antik-i.dk havde krænket ophavsretten ved systematisk at kopiere indhold fra Antikvitet.net's database.

Systematisk kopiering

Afgørelsen er blot den anden, siden det i Ophavsretsloven blev udspecificeret, at databaser er beskyttet.

Den første afgørelse kom i forbindelse med den såkaldte Newsbooster-sag, hvor firmaet Newsbooster tabte til Danske Dagblades Forening.

Newsbooster drev en søgetjeneste, som systematisk gennemsøgte de større danske mediers onlineudgaver og trak overskrifter og indledende tekst ud fra databaserne.

Sammen med dybe links til artiklerne blev dette indhold distribueret til Newsboosters kunder. Det vurderede retten var en krænkelse af ophavsretten, fordi der var tale om systematisk kopiering af indhold fra avisernes database.

Søgerobot hentede varebeskrivelser

Den samme paragraf ligger til grund for afgørelsen i tvisten mellem de to antikvitetsportaler. Fogedretten vurderede, at Antikvitet.net har sandsynliggjort, at konkurrenten ved hjælp af en søgerobot har kopieret indhold fra Antikvitet.net's database.

Det drejer sig om blandt andet varebeskrivelser og billeder.

- Denne sag er meget mere klar. Her er der tale om en søgerobot, som henter information ud fra kun en enkelt database. Der er ikke det samme moment omkring søgemaskiner, som der var i Newsbooster-sagen, siger Antikvitet.net's advokat Jakob Plesner.

I Newsbooster-sagen forsvarede firmaet sig netop med, at dets søgninger ikke var anderledes, end det andre søgemaskiner på internettet foretog. Retten vurderede imidlertid, at Newsboosters kopiering af indhold foregik systematisk og ikke som en aktiv handling fra en søgende kunde.

Opskruet sag

Indehaveren af Antik-i.dk, Frank Andersen, mener, at sagen er skruet op til mere, end den reelt er.

- Det drejede sig om små 2.000 artikler, der var kopieret ud af de over 20.000, der er på mit websted. Nu er resultat så, at butikkerne i stedet lægger den samme information ind manuelt hos mig i stedet, siger Frank Andersen.

Antikvitet.net vil nu anlægge en erstatningssag mod Antik-i.dk, når firmaet har vurderet, hvor stort kravet skal være.

Frank Andersen mener dog ikke, konkurrenten har noget at komme efter i kroner og øre.

- Sådan som jeg ser det, så har de ikke mistet nogen kunder på det, og derfor har de heller ikke mistet nogen penge, siger han.

Relevant link

Kendelsen fra fogedretten lagt ud på Antikvitet.net

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S