Sony PSP først til Danmark i september

Den bærbare udgave af Playstation-konsollen kommer først på hylderne i danske butikker til september, flere måneder senere end først planlagt. Nordisk Film forventer at sælge 75.000 konsoller allerede inden nytår.

Succes for Sonys håndholdte spilkonsol PSP betyder, at danskerne må vente endnu længere på at få den i hænderne.

Den danske premieredato er nu sat til 1. september af Nordisk Film, som står for at distribuere Playstation i Norden. Spilkonsollen skulle oprindeligt have været til salg allerede i marts.

Forsinkelserne skyldes, at Sonys PSP - en forkortelse for Playstation Portable - er blevet revet af hylderne i både Japan og USA. Samme situation forventes, når den lille konsol rammer Norden til september.

- Vi har bedt om at få over 300.000, men klog af skade vil jeg sige, at vi også helt sikre på, at der vil komme en kæmpe efterspørgsel efter det her produkt, siger Allan M. Hansen, administrerende direktør for Nordisk Film Interactive.

Alene i Danmark forventer han således at sælge 75.000 PSP'er inden nytår til en forventet butikspris på mellem 2.000 og 2.500 kroner.

Den forsinkede Sony PSP betyder, at konkurrenten Nintendo har markedet for sig selv i et stykke tid med den håndholdte spilkonsol DS, som kom på markedet i Danmark i marts.

Allan M. Hansen ser dog ikke Nintendo DS som en konkurrent, fordi Sony PSP i hans øjne er en underholdningsmaskine og ikke kun handler om spil.

- Vi konkurrerer ikke direkte med Nintendo, fordi PSP er en maskine, hvor du kan se film og høre musik, og hvor der er et helt andet spiludvalg end til andre håndholdte konkurrenter. Vi rammer et helt andet segment, mener han.

Sony PSP vejer omkring 280 gram og har en 4,3 tommer skærm i bredformat, som kan afspille Sonys eget diskformat UMD, Universal Media Disc.

Danmark bliver et af de lande i verden, der sidst får glæde af den håndholdte Playstation, og Allan M. Hansen forventer derfor, at der vil være en lang række spil til rådighed på den danske premieredag.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos