Webhotel æder mindre konkurrenter

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Webhoteller:</b> Hosting-virksomheden Acomma vokser ved målrettet at købe mindre konkurrenter, der ønsker at komme ud af det pressede marked for hosting af hjemmesider.

Webhoteller købes. Sådan lyder teksten på hosting-virksomheden Acommas hjemmeside, hvor direktøren Thomas Medard Frederiksen søger web-forretninger, som selskabet kan overtage.

- Vi har en målsætning om at vokse os større, og det gør vi blandt andet via opkøb af webhoteller med både private og virksomheder som kunder, siger direktør Thomas Medard Frederiksen, Acomma.

Glostrup-virksomheden har netop overtaget et webhotel fra den mindre it-virksomhed Erhvervskonsulenten i Silkeborg, der har valg dette forretningsområde fra for at fokusere på andre områder.

- Alternativet til at sælge vores webhotel til Acomma ville være at lukke det. På den her måde sikrer vi en bedre løsning for erhvervskunderne på webhotellet, siger direktør Henrik L. Jepsen, Erhvervskonsulenten.

Besvære uden indtjening

Ifølge Thomas Medard Frederiksen har Acomma gennem længere tid løbende overtaget flere mindre webhoteller, og den fremgangsmåde vil virksomheden fortsat benyttet til at skabe vækst.

Acomma ApSÅrsregnskab
Millioner kroner2003/20042002/2003
Nettoomsætning1,61,4
Driftresultat0,20,2
Resultat før skat0,20,2
Resultat0,10,1
Egenkapital0,160,07
Lønudgifter0,40,3
Acomma fusionerede i begyndelsen af 2004 med hosting-selskaberne Web-Sale og 2kweb, og kort efter overtog det nye selskab discount-konkurrenten D-Hosting.

- Det kræver et vist volumen at drive webhoteller som en fornuftig forretning. Der er flere mindre virksomheder, der er trætte af at have besværet med forholdsvis få kunder, der ikke giver den store indtjening, siger Thomas Medard Frederiksen.

Vækst i andre tjenester

Acomma oplyser ikke, hvor mange kunder virksomheden i dag hoster websider for, men antallet af både privatkunder og erhvervskunder er ifølge direktøren konstant stigende. Den største vækst er på erhvervsmarkedet, som er Acommas primære fokusområde.

Webhoteller var oprindeligt udgangspunktet for Acomma, der i stil med mange andre hosting-firmaer efterhånden har udvidet forretningsområdet til andre opgaver inden for hosting.

- Der er et stort potentiale i at tilbyde andre hosting-ydelser end webhoteller, siger Thomas Medard Frederiksen.

Acomma tilbyder i dag hosting af servere, CMS-løsninger og eksempelvis netbutikker og andre betalingstjenester som SMS.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect