Organiseret vold, dødslister og børnebander, der udpeger deres næste offer.
Sådan lyder hverdagen på danske børns foretrukne mødested på nettet, Arto.dk. Det har i flere tilfælde udløst voldelige overfald på børn, der har rodet sig ud i diskussioner med de forkerte på Arto.dk.
? Arto siger selv, at de er Danmarks hyggeligste hjemmeside, men jeg synes nærmere, det er Danmarks uhyggeligste, siger skoleleder på Nørrebro Lilleskole Jacob Hatting.
Har forbudt Arto.dk
Han har nu forbudt brugen af Arto.dk på skolens maskiner efter tre episoder, hvor skolen pludselig blev vidne til et ryk-ind af tæskehold på op mod 20 børn, der kom for at straffe elever for provokationer på Arto.dk.
To af gangene lykkedes det under dramatiske forhold skolens personale at skride ind, men undervejs fik tæskeholdene skubbet og slået efter andre børn, der slet ikke var indblandet.
Efterfølgende har skolen politianmeldt episoderne, der blandt andet resulterede i tæsk til en sagesløs pige, og Nørrebro Lilleskole har set sig nødsaget til at indlede et samarbejde med nærpolitiet og forældrene til børn på skolen for at dæmme op for volden.
Nørrebro Lilleskole er ikke det eneste sted, hvor eleverne har været udsat for vold udsprunget fra sites som Arto.dk.
Hård kerne af københavnerbørn
Ifølge Claus Bjørn Nielsen, der er politiassistent i Københavns Politis kriminalpræventive afdeling, er internet blevet et populært udgangspunkt for en hård kerne af københavnske børn, der har opdaget, at de her har en let og anonym mulighed for at organisere sig.
? Volden og truslerne kommer primært fra bander, der består af børn med sociale problemer. Men det er ved at gå fuldstændig grassat, og det er tydeligt, at de bruger internet til at hidse hinanden op, siger han og nævner et eksempel fra Valby, hvor en pige blev overfaldet af en gruppe unge, hun havde chattet med på nettet.
Pigen turde ikke anmelde overfaldet af frygt for repressalier. Og det er ikke usædvanligt, fortæller han.
? Vi ser børn, der knap tør gå på gaden, efter at de har fundet deres navne på dødslister på internet, og vi ved, at berygtede bander fra Nørrebro og Vesterbro bruger Arto.dk til at kommunikere om, hvem de skal gå efter næste gang. Det er en udvikling, der er begyndt at gå stærkt.
Skoleinspektør Jacob Hatting er oprørt over, at skolerne er nødt til at forbyde brugen af Arto.dk for at undgå vold og trusler.
? Det må være Artos ansvar at kontrollere, hvad siden bruges til. Men de fralægger sig ansvaret og påstår, at de ikke kan kontrollere, hvad de unge skriver til hinanden, siger han og understreger, at også forældrene har et ansvar for at kontrollere børnenes profiler på Arto.dk.
Arto: Vi kan ikke gøre noget
Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan nazistiske grupper har brugt Arto.dk til at udbrede propaganda, og sitet har været i strid modvind, efter at børn er blevet truet og mobbet.
Alligevel mener manden bag Arto, direktør Morten Borg, ikke, at der kan gøres noget:
? Vi har helt sikkert et ansvar, men i praksis er det svært at gøre noget ved det, fordi det er et indgreb i folks privatliv at læse, hvad de skriver. Det eneste, vi kan gøre, er at samarbejde med politiet, hvis nogen bliver truet, siger han.
Arto.dk har dog lavet et system, hvor brugerne kan anmelde hinanden. Modtager Arto.dk mange anmeldelser om samme person, bliver profilen lukket. Men Arto.dk kan ikke forhindre, at folk opretter en ny.
Påvirker lærerne meget
Også lærerne lider under den nye form for organiseret vold.
? Det er voldsomme oplevelser, der påvirker lærerne meget, og vi tager det meget alvorligt. Flere skoler er begyndt at indføre kurser i net-etik for at uddanne børnene, men det er ikke nok, siger næstformand i Københavns Lærerforening, Ole Hein Christensen.
Han mener, at vold udsprunget af internet er udtryk for en langt større problemstilling, der skal behandles på et mere overordnet plan end bare ved, at den enkelte skole lukker for chat.
? Det er en bekymrende udvikling, men volden ville eksistere alligevel. Internet har bare gjort det hurtigere at organisere den. Derfor skal det tages i opløbet, mener han.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld
