KMD-systemer klar til open source

KMD melder alle fagsystemer med integration til tekstbehandling klar til open source-software i løbet af sommeren. Det kniber mere med integrationen til regneark.

På daginstitutionsområdet og flere andre områder er KMD nu klar med åbne grænseflader mellem KMDs fagsystemer og programmer til tekstbehandling.

Dermed kan kommunerne på disse områder fremover frit vælge mellem open source-baseret tekstbehandling eller Microsofts løsning, der hidtil har været eneste mulighed med en række KMD-løsninger.

KMDs øvrige fagsystemer med integration til tekstbehandling vil ifølge sekretariatschef hos KMD, Torben Madsen, være klar med standardsnitflader i XML i løbet af sommeren.

Torben Madsen forventer, at de 20 mest brugte snitflader mellem tekstbehandling og KMDs systemer snart ligger klar i XML.

Ingen regneark

Det er ifølge Torben Madsen mere usikkert, hvornår KMD er parat med åbne grænseflader på de 36 mest benyttede snitflader mellem KMDs fagsystemer og regneark.

- Integrationen til open source-regneark er en udfordring, som vi ikke kan løse alene. Regnearkene bruger meget komplicerede makroer, og der kan vi simpelthen ikke bruge open source-regneark endnu, siger Torben Madsen.

Han oplyser, at KMD i øjeblikket afventer en version af regneark på en open source-platform, hvor makrofunktionerne har samme standard som hos Microsoft.

- Det er uden for vores rækkevidde at sikre, at open source-regneark kommer til at fungere bedre. Men så snart det er tilfældet, går vi i gang med at omlægge KMD's snitflader til regneark til en XML-standard, siger Torben Madsen.

Han understreger, at KMD er meget optaget af at benytte åbne standarder, så kommunerne frit kan vælge, om de sammen med KMDs systemer vil benytte open source-software eller løsningerne fra Microsoft.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job