Mandagens aviser om it

Dansker klar med terrorchip. TDC-praksis koster virksomheder. Styrelse tjekker net-gebyrer. Mobilindgreb på tyndt grundlag. Mobilselskaber jager gateways. Slagsmål om tv-platforme. TDC's monopol udfordres. Software-overskud efter krak. Kommuner bliver mobile. Sky og Radio 100 på DAB. Riskær-sag til januar. DH&S: Ingen snyd med førpriser.

Dansker klar med terrorchip

Nordjyske Thomsen Bioscience har udviklet en unik dansk biochip, der kan sladre om biologisk krigsførelse. Alarmen har mål som et kreditkort, rummer et mikrolaboratorium og kommer til at koste det samme som en dyr mobiltelefon. Thomsen Bioscience forventer en omsætning på et trecifret millionbeløb på salg af bio-chippen. (Berlingske Tidende)

TDC-praksis koster virksomheder

Omfattende krav til dokumentation vil på forhånd få virksomheder til at opgive at søge erstatning, mener Danfoss og Dansk IT, efter at Højesteret i sidste uge afgjorde, at TDC har udskrevet for høje regninger for leje af forbindelser. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Styrelse tjekker net-gebyrer

Detailhandlen raser over bankernes ekstraordinært høje gebyrer på dankortbetalinger via internettet. PBS kalder priserne rimelige. Nu skal Konkurrencestyrelsen afgøre striden. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Mobilindgreb på tyndt grundlag

Mobilbranche pålægges en særlov, der skal forhindre binding af mobilkunderne. Men loven er hastet igennem og bygger på en høringsfase, som fremstår meget besynderlig. Ingen af høringsparterne bakker op om loven. (Berlingske Tidende)

Mobilselskaber jager gateways

Mobilselskaberne lukker simkort, hvis de opdager, at kortene bruges til billige IP-samtaler via såkaldte gateways. Det er ikke ulovligt at sende IP-opkald gennem en GSM-gateway, men teleselskaberne kan forbyde, at deres sim-kort bliver brugt til formålet. (Børsen)

Slagsmål om tv-platforme

Markedet for distribution af tv-kanaler, der samlet omsætter for 3-4 milliarder kroner årligt, bliver vendt op og ned med introduktionen af et jordbaseret digitale sendenet og lukning af de analoge signaler i 2009. El-selskabernes fiberkabler kan få en afgørende rolle. (Børsen)

TDC's monopol udfordres

IT- og Telestyrelsens planer om et indgreb over for TDC's prispolitik på ADSL-markedet vil få kunderne til at kaste sig over internettelefoni. Det forudser bredbåndsselskabet Telsome. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Software-overskud efter krak

Efter to krak har den tidligere Michael Mathiesen-virksomhed IT Factory leveret sit andet regnskab med sorte tal på bundlinjen. Overskuddet blev på 8,4 millioner kroner før skat for software-virksomheden, der i dag hedder ITF A/S. (Børsen)

Kommuner bliver mobile

Kommunerne kan spare op til 30 procent af telefonregningen ved at skifte fastnettet ud med mobiltelefoner. Det vurderer konsulenthuset Netplan. (Berlingske Tidende)

Sky og Radio 100 på DAB

Fra september kan Danmarks to største kommercielle radiostationer - Radio 100FM og Sky Radio - hentes i digital udgave. Indtil nu har DR været alene om at trække kunder til de nye DAB-radioer. (Børsen)

Riskær-sag til januar

Straffesagen mod finansmanden Klaus Riskær Pedersen begynder i januar 2006. Der er afsat 40 til 45 dage til sagen, der drejer sig om anklager om svindel for over 12 millioner kroner hos CyberCity. Riskær risikerer op til 10 års fængsel. (Politiken)

DH&S: Ingen snyd med førpriser
Brancheorganisationen Dansk Handel & Service raser over Forbrugerombudsmandens anmeldelse til politiet af Elgiganten, Elektronic World og Merlin for at snyde med førpriser, og afviser 80 procent af tilfældene. Forbrugerombudsmanden fastholder alle anklager. (Berlingske Tidende)

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S