100 byer får trådløst bredbånd med Wimax

Chipgiganten Intel forventer inden for det næste års tid at få 100 byer over hele verden med i nye pilotprojekter for trådløst bredbånd med Wimax-teknologien. Selskabet har netop sat projekterne i system med et nyt initiativ.

Ifølge chipgiganten Intel, den primære drivkraft bag den trådløse bredbåndsteknologi Wimax, vil mere end 100 storbyer over hele verden samarbejde med Intel om at give borgerne trådløs bredbåndsadgang. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Intel har allerede 13 projekter med Wimax i gang og flere under opsejling. Chipgiganten vurderer, at det tal vil nå op på over 100 inden for det næste års tid.

Derfor har Intel nu sat projekterne i system ved at lancere initiativet Digital Communities sammen med blandt andre Cisco, IBM, SAP og Dell.

Udover en række amerikanske byer har eksempelvis Düsseldorf, Jerusalem og Seoul Wimax-projekter under opsejling.

For nogle af byerne drejer det sig ifølge Intel om, at selve byerne skal bruge den trådløse bredbåndsadgang til alt fra brandvæsen til parkeringsvagter eller internet i klasseværelserne.

Flere byer har dog også kig på muligheden for at give gratis eller billig internetadgang ved hjælp af Wimax.

Byen Corpus Christi i den amerikanske delstat Texas vil dække et område på over 350 kvadratkilometer og give borgerne adgang til netværket.

I Danmark arbejder selskabet Danske Telecom blandt andet på at dække København med trådløst bredbånd ved hjælp af Wimax-teknologien.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job