Sony slukker for billedrørs-tv i Danmark

Fremover vil Sony kun sælge fladskærms-tv til danskerne. Det er kun billige billedsrørs-tv, der stadig er salg i, mens mange venter på, at LCD-tv falder i pris. Derfor dropper Sony billedrøret til fordel for LCD-tv, der er klar til HDTV.

Om et halvt år vil det ikke længere være muligt at købe et Sony-tv i Danmark, der benytter sig af et summende varmt og strømslugende billedrør. I stedet vil elektronikgiganten udelukkende satse på LCD-fjernsyn med HDTV-teknologi.

- Vi har set skriften på væggen. Salget af billedrørs-tv er faldet til det halve i årets første syv måneder. De folk, der ikke køber LCD, de køber billige billedrørs-tv og venter på, at prisen på LCD falder, siger markedschef Ulrik Petersen fra Sony i Danmark.

Sonys billedrørs-tv ligger i den dyre ende af skalaen, og derfor er det ikke Sonys tv-apparater, der bliver solgt til de kunder, der vil have et billigt fjernsyn, mens de venter på lavere priser.

Derfor er det ikke længere rentabelt for Sony at fortsætte med at sælge billedrørs-tv i Vesteuropa.

Det betyder også, at Sony lukker sin billedrørsfabrik i Wales og i stedet samler produktionen på to fabrikker i Østeuropa, hvor der stadig er et marked for billedrørs-tv.

Sony har i stedet indgået et samarbejde med den koreanske elektronikgigant Samsung om produktion af LCD-paneler på en fælles fabrik.

Bortset fra en enkelt 50 tommers model er det også slut med tv-apparater, der benytter sig af plasma-teknologi, som dog fortsat er billigere til de helt store skærme.

Alle de nye LCD-baserede tv-apparater fra Sony vil være forberedt til HDTV.

Elektronikgiganten forventer, at det vil gå hurtigt med at få udbredt HDTV til Europa, som indtil videre halter efter både USA og Japan.

Canal Digital begynder fra september at sende den første HDTV-kanal til danskerne via satellit, og det vil være oplagt at distribuere film i HDTV-kvalitet, mener Ulrik Petersen.

- Umiddelbart er vejen banet for en hurtig introduktion af HDTV på tv-markedet, siger han.

Det skyldes især, at forbrugerne er begyndt at efterspørge store skærme, hvor forskellen mellem den gammeldags tv-standard og HDTV er meget tydelig.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S