Quantum satser stort på bånd

SNW: Disk-producenten Quantum gør sig klar til over de næste måneder at lancere alle de produkter, som selskabet har haft i sin udviklings-pipeline de seneste år. Det inkluderer en stor satsning på bånd til de mellemstore virksomheder.

Frankfurt: Den gamle disk-producent Quantum ser stadig en fremtid for båndbaserede backup-systemer.

Selskabet vil nu satse stort på at sælge avancerede båndsystemer i mellemklassen, som et godt stykke ind i fremtiden kan holde disksystemer fra døren.

- Nu håber vi at kunne bevise, at de sidste års investeringer i udvikling har givet resultat, siger Henrik Hansen, europæisk marketingchef for Quantum.

Konkret betyder det et farvel til Quantums M-serie af båndsystemer i løbet af 2006.

De afløses i stedet af en ny PX500-serie, som selskabet løbende vil lancere i efteråret.

Det vil være en serie af båndsystemer i den mellemste vægtklasse, men med funktioner fra de tunge systemer.

Det er et forholdsvis nyt marked for Quantum, som vil forsøge at slå konkurrenter som ADIC og Storagetek ved at lade alle produkterne i PX500-serien være baseret på de samme standarder og komponenter.

- Vi tror, at de her nye produkter vil være med til at give os en bedre position i markedet for mellemklasse-produkter, siger Henrik Hansen.

Han mener samtidig, at baand har en lang fremtid foran sig, fordi der fortsat er områder, hvor bånd har et forspring i forhold til de konkurrerende disksystemer.

Det gælder især i rollen som medium til arkivering af data og i systemer, som producerer data på en måde, der er velegnet til bånd. Det er blandt andet indsamling af videnskabelige data og til video.

Desuden kan båndsystemerne rumme større datamængder og har et pålideligt ry. Endnu slår diske heller ikke bånd på prisen, selvom forspringet her skrumper hastigt for bånd.

- Forskellen mellem kapaciteten for bånd og diske vil sandsynligvis stadig eksistere et stykke tid endnu. Det samme gælder prisforskellen per gigabyte, siger Henrik Hansen.

Quantum udvikler og sælger vel at mærke også selv disksystemer og vil fortsat lade de to teknologier leve side om side i hver deres rolle.

Computerworlds Jesper Stein Sandal rapporterer tirsdag og onsdag fra it-messen Storage Networking World i Frankfurt. Læs alle artikler...

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Patent- og Varemærkestyrelsen

Forretningsanalytiker

Københavnsområdet

LB Forsikring

Afdelingschef for Digital Finans

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S