SMS og web-rollespil på skoleskemaet

SMS-understøttede rollespil på internettet er et af de nye pædagogiske værktøjer, der bliver præsenteret, når flere end 1.500 skolefolk tirsdag og onsdag mødes til Uddannelsesforum 2005 i Odense Congress Center.

It skal i højere grad integreres i undervisningen på landets skoler, mener UNI-C - Danmarks it-center for uddannelse og forskning, der tirsdag og onsdag er vært for 1.500 skolefolk ved Uddannelsesforum 2005 i Odense.

Blandt oplægsholderne på konferencen er direktør Mikkel Weider fra spiludviklerne Artofcrime, der blandt andet står bag et undervisningsværktøj understøttet af SMS.

- Vi har udviklet et undervisningsmateriale, der gør det muligt for eleverne at lave deres egne spil, der blandt andet spiller sammen med deres mobiltelefoner via SMS-beskeder og kan uploades til internettet, siger Mikkel Weider.

Skabelonen for elevernes spil er udviklet af Artofcrime, mens selve indholdet i blandt andet tekst og billeder skal fyldes på af eleverne.

- Udviklingen af spillet lægger op til meget procesorienteret læring. Samtidig stiller det krav til eleverne om at tænke klart og formulere sig præcist, når de eksempelvis skal skrive tekster, der holder sig indenfor begrænsningerne i en SMS-besked, siger Mikkel Weider.

Også brugen af PDA (Personal Digital Assistent) i undervisningen er blandt de it-relaterede emner for konferencen i Odense, hvor en af oplægsholderne er Jørgen Bo Madsen, sikkerhedschef hos TDC Mobil.

Han vil give sit bud på de sikkerhedsmæssige udfordringer for skolerne, når både lærere og elever benytter mobile enheder og trådløs teknologi.

Relevant link

www.uddannelsesforum.emu.dk

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S