Fynboer vinder millionordre til Dansk Bredbånd

Den fynske it-virksomhed DigiEyeZ har vundet en millionordre på en løsning til tv via internettet til Dansk Bredbånd, der i begyndelsen af 2006 ruller IP-tv ud via den nye platform.

Den fynske systemintegrator DigiEyeZ har vundet en millionordre på levering af en løsning til tv via internettet (IP-tv) til Dansk Bredbånd.

DigiEyeZ vandt ordren i konkurrence med blandt andre IBM, HP og den engelske koncern NDS.

- DigiEyeZ har også udviklet vores første video on demand-portal. De har et godt greb om tingene, og det har spillet en rolle i valget, siger Kim Sonne, administrerende direktør, Dansk Bredbånd.

Han vurderer denne ordre til at være den første "rigtig store af slagsen" herhjemme inden for IP-tv.

Ordren har en værdi af knap 10 millioner kroner svarende til en halv årsomsætning for DigiEyeZ.

Totalt brugerstyret

IP-tv er en komplet platform for brugerstyrede tjenester som tv-programmer, musik, spillefilm, computerspil, digitale billeder og internetindhold iøvrigt.

- Vi leverer og integrerer hele systemet, der består af hardware, software, specialprogrammering, integrationsydelser og projektledelse, fortæller Jimmy Madsen, administrerende direktør, DigiEyeZ.

Dansk Bredbånds totalløsning til IP-tv er skabt i samarbejde med de to israelske virksomheder Bitband og Orca Interactive.

IP-tv-platformen bliver tilgængelig via hurtige fiberforbindelser som Dansk Bredbånd har gravet ned i den danske undergrund fra København til Nordjylland. Senere rulles systemet ud over grænserne i Skandinavien.

- Vores nuværende platform for IP-tv fases ud i løbet af de kommende måneder, og vi går i drift på den nye platform i første kvartal 2006 - formentlig i hele netværket på en gang, siger Kim Sonne.

Enormt potentiale

DigiEyez' samarbejdspartnere Orca Interactive og Bitband er markante spiller på det europæiske marked, og de internationale muligheder for det fynske firma er pludselig blevet meget store.

- Potentialet er enormt. Når europæiske teleselskaber ringer til Orca Interactive i Israel, så dukker vores navn nemt op, så jo, mulighederne for et internationalt gennembrud med vores løsning til IP-tv er store, vurderer Jimmy Madsen.

Også på andre fronter er det en fordel pludselig at være et kendt navn i de rigtige kredse. DigiEyeZ forventer at lukke to ordrer i Holland i løbet af den kommende uge vedrørende andre af firmaets digitale produkter.

Jimmy Madsen vil heller ikke afvise, at DigiEyeZ på den hjemlige scene snart dukker op igen som leverandør af en løsning til IP-tv.

- Alle elselskaberne bugner af penge, og mange ser IP-tv som et godt sted at bruge nogle af millionerne, siger Jimmy Madsen.

Læses lige nu

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Everllence

    Head of Digital Solutions

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job