Telelogning vil ikke virke som terrorværn

Kritikken af regeringens planer om en telelogning fortsætter.

En høring arrangeret af Institut for Menneskerettigheder og International Commission of Jurist, som blev afholdt i går i København, kridtede banen yderligere op.

På høringen kritiserede blandt andre den førende terrorekspert lektor Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet anbefalingerne fra regeringens embedsmænd for at være meget vidtgående.

- Der er tale om meget vidtgående indgreb i danske borgeres privatliv, der baserer sig på et meget diffust vidensgrundlag om terror, og vi har ikke nogen som helst sikkerhed for, at de vil virke og forhindre terror, sagde han.

Han mener at telelogning kan føre til mere terror:

- Stramningerne er lige præcis det terroristerne vil have. Det er vand på deres mølle. Jo hårdere Vesten er, jo mere bliver de bekræftet i deres ideologi, sagde han.

Han mener, at det ikke har været nogen succes for den amerikanske efterretningstjeneste at sadle om 1990'erne, hvor tjenesten gik fra at arbejde i marken til at fokusere på elektronisk kommunikation.

- Det har ikke været nogen succes og har jo som bekendt ikke forhindret terrorangreb, sagde Lars Erslev Andersen.

Vil indføre øget overvågning
Den borgerlige regering vil meget gerne indføre en omfattende overvågning af alle danskernes elektroniske kommunikation, alt lige fra fastnet-telefoni, mobil, internet-aktivitet til chat og IP-telefoni.

Regeringen er nemlig bange for terror og mener, at denne såkaldte telelogning kan være med til at forhindre terroranslag mod Danmark og dansk jord.

Anbefalingerne til øget overvågning og kontrol af danskerne er fremlagt i sidste uge af et udvalg bestående af regeringens egne embedsmænd nedsat af regeringen uden deltagelse af sagkyndige, eksperter og lægfolk udenfor regeringen.

Anbefalingerne, der i høj grad omhandler logning og overvågning på tele- og internetområdet, har modtaget voldsom kritik fra flere sider.

Alt for vidtgående
Især kritiseres anbefalingerne for, hvis de gennemføres, at være alt få vidtgående i forhold til den effekt man får ud af dem, og de penge den vil koste.

Samtidig frygter kritikerne, at overvågningen på tele- og internettet vil skabe stor utryghed hos folk om anvendelsen af de elektroniske kommunikationsmetoder, hvilket igen vil skade den danske økonomi.

Lars Erslev Andersen mener, at der har været en forkert præmis for embedsmandsgruppens arbejde.

- Præmissen har været, at der skulle nye tiltag til i terrorbekæmpelsen, men jeg er ikke sikker på, at det er et rigtigt præmis. Det er altid fornuftigt at revidere terrorbekæmpelsesredskaberne, men hvorfor skal man absolut udvide redskaberne til bekæmpelse af terror. Man har stillet spørgsmålet: Hvad kan vi gøre mere for at bekæmpe terror. I stedet skulle man måske have spurgt: Er det nødvendigt med flere redskaber til at bekæmpe terror, sagde han på høringen.

Han pegede på, at man skal tage helt andre redskaber i brug:

Almindelig efterforskningsmetoder og forskning og forståelse af, hvorfor folk bliver så vrede, at de begår terror, og hvad det er for en ideologi, der globalt fører til terror.

- Først når man forstår terror kan man bekæmpe den. Jeg mener ikke, at vi i dag til fulde forstår den nye form for terror, og i stedet vil man indføre en generel overvågning af for eksempel teleområdet. Vi ved ikke, hvem vi kigger efter, og derfor skal alle overvåges. Uden at vi ved, om overvågningen og logningen vil virke, siger Lars Erslev Andersen.

- Eksempler fra den amerikanske efterretningsvirksomhed viser, at det ikke nødvendigvis er en god ide, at gå fra politiarbejde i marken til at overvåge elektronisk kommunikation. Den eneste måde vi kan vide noget om, hvad der foregår, er ved at være ude i de miljøer, hvor terroren opstår. Og jeg nægter at tro, at de nylige anholdelser i Glostrup skyldes overvågning af elektronisk kommunikation. Der skal traditionelt politiarbejde til, sagde Lars Erslev Andersen.

Unødvendig overvågning
I det hele taget mente eksperterne på høringen, at den øgede overvågning, som der lægges op til, er et langt skridt i retningen af en politi- og overvågningsstat af næsten Orwell'ske dimensioner, som er helt unødvendig og som vil afskaffe det frie samfund, sådan som netop terroristerne ønsker det.

Eksperterne spørger hvad der er bedst: At være utryg på grund af terrortruslen eller at være utryg på grund af overvågningen.

- I 1960'erne og 1970'erne var der i dele af det danske samfund stor frygt og paranoia overfor overvågning fra politiet. Det er ærgerligt, hvis vi nu skal til alle sammen at have den frygt. Det vil svække tilliden til de elektroniske og digitale kommunikationsmidler, anførte advokat Helle Lokdam, der også deltog på høringen.

Generelt viste høringen, at der var udbredt opfattelse af, at regeringens medlemmer ikke har forstået internettets natur og teknologiens muligheder og begrænsninger.

Således har regeringens embedsmænd fundet på, at brugen af taletidskort og internetcafeer skal begrænses, fordi det vanskeliggør koblingen af et nummer eller en IP-adresse med en fysisk person.

- Men terrorister og andre skurke kan jo bare købe en bærbar computer med trådløst netkort og kører ned ad gaden i et hvilket som helst boligkvarter i Danmark og bruge de åbne trådløse internetforbindelser, som mange private har sat op. Det kan man jo ikke forhindre, og det vil aldrig kunne spores tilbage til et menneske. Terroristerne er jo kloge nok til at udnytte hullerne i sikkerheden, mens alle andre, der bruger de legitime kommunikationskanaler, vil bliver overvåget, sagde Jonas Christoffersen, adjunkt på Københavns Universitet og medlem af International Commission of Jurists.