Webhoteller binder kunder ulovligt

Alle de populære webhoteller binder deres kunder til automatisk at betale for et år ad gangen. Det er i strid med markedsføringsloven, siger jurist fra Forbrugerombudsmanden.

Det er let at købe plads på et webhotel – men det kan tage flere år at komme ud af aftalen igen.

Forretningsbetingelserne hos mange populære webhoteller binder nemlig kunderne for 12 måneder ad gangen og fornyer automatisk abonnementet.

Og det er ulovligt, siger jurist hos Forbruger-
ombudsmanden, Katrine de Neergaard, med markedsføringsloven i hånden.

Hos alle de populære webhoteller, der henvender sig til private, binder kunderne sig til at betale for et år ad gangen.

Når året er gået, fornyer webhotellet automatisk aftalen for et nyt år. Det er ikke muligt for kunden at stoppe aftalen undervejs, medmindre abonnementet siges op lang tid i forvejen.

Ikke rimeligt varsel

– Et firma må godt automatisk forny en aftale, men der skal være mulighed for at opsige den med et rimeligt varsel, for eksempel en måned, siger Katrine de Neergaard.

Og 12 måneders binding ad gangen er urimeligt, fastslog Sø- og Handelsretten i juni i en sag mod satellitkanal-udbyderen Viasat, der brugte samme måde at binde kunderne på som webhotellerne gør. Her blev Viasat dømt til at betale penge tilbage til alle, der ønskede at opsige med kortere varsel.

– Hvorfor skulle det være anderledes med et abonnement på et webhotel i forhold til et abonnement på fjernsynskanaler, spørger Katrine de Neergaard, der ikke ser nogen forskelle, der skulle stille webhoteller anderledes.

– Det er vores klare udgangspunkt, at det kan man ikke over for private forbrugere, siger hun.

Ingen paralleller

Hos B-one, der er det firma med flest registrerede dk-domæner, mener direktør Jacob Jensen ikke, at Viasat-sagen har betydning for hans webhotel.

– Vi har vendt afgørelsen i Viasat-sagen med vores advokater, og de sagde, at der ikke var grund til at ændre vores forretningsbetingelser. Der er ikke nogen paralleller, sagde de, og vi har heller ikke haft nogle sager om det, siger Jacob Jensen.

Han forklarer, at B-one selv skal købe de fleste af de domæner, som de sælger videre til kunderne, for et år ad gangen.

Desuden mener han, at omkostningerne ved at tilbagebetale restbeløbet ofte vil overstige prisen for et års webhotel, der starter ved 135 kroner.

Kan ikke klage

En søgning på internettet afslører mange utilfredse forbrugere, der føler sig bondefanget af webhotellerne. Nogle af dem har også taget sagen videre til Forbrugerklagenævnet.

Men uden held for Forbrugerklagenævnet kan som udgangspunkt kun gå ind i sager, der drejer sig om mere end 800 kroner.

Med webhotellernes priser på ned til ni kroner om måneden plus moms er det derfor ikke muligt for forbrugere at køre en sag.

Markedsføringsloven fastslår, at bindingsperioder skal være så korte som muligt, og at længerevarende bindinger skal kunne underbygges af væsentlige argumenter.

Betingelserne, som kunderne må skrive under på, er sjældent nemme at gennemskue.

Hos Speednames skal kunderne for eksempel tygge sig igennem 10 tætskrevne sider på kancelli-engelsk, hvis de vil være sikre på, hvad de skriver under på.

________________

Bindings- og fornyelsesperioder og opsigelsesvarsel for en række webhoteller, sakset fra deres forretningsbetingelserne.

Opsigelsesvarslet betyder, at man for at opsige sit abonnement og undgå fornyelse med en ny periode, skal sende en opsigelse et antal måneder i forvejen.

B-one: 12 mdr. periode, 3 mdr. varsel
Dandomain: 6-12 mdr. periode, 1 mdr. varsel
Scannet: 6 mdr. periode, 1 mdr. varsel
Speednames: 12 måneders periode, 1½ mdr. varsel
Surftown: 12-60 mdr. periode, 1 mdr. varsel
Tablix: 12 mdr. periode, 1 mdr. varsel
Webdomain/Ahaa: 12 mdr. periode, 1 mdr. varsel.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job