Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Ny distributør-strategi går ud over kunderne

Jo mere it-distributørerne går efter forbrugerelektronikken, jo ringere muligheder får forhandlerne for at yde slutbrugerne en ordentlig service. Det mener distributøren Rosenmeier, der beklager, at prisen er blevet konge.

I takt med at mere og mere forbrugerelektronik - også kaldet brunvarer - går gennem de store it-distributører, bliver det sværere for slutkunderne at få gode råd og vejledning.

De store it-distributører som Ingram Micro, Tech Data og Scribona forventer alle, at "en væsentlig del af omsætningen" fremover skal hentes på at distribuere forbrugerelektronik som fjernsyn, mediecentre, set top-bokse og mp3- og dvd-afspillere. Actebis regner med, at helt op til en tredjedel af omsætningen skal hentes her, inden der er gået to år.

Ikke alle distributører er lige lykkelige for den udvikling. For eksempel siger siger Jørn Rosenmeier, administrerende direktør for it-distributøren Rosenmeier Electronics:

- Når distributionen af brunvarer som fladskærms-tv og andet forbrugerelektronik flyttes fra producenterne selv til egentlige it-distributører, falder priserne marginalt. Men samtidig forsvinder rådgivningen omkring produkterne.

Prisen presses

At rådgivning forsvinder begrunder Jørn Rosenmeier med, at prisen presses, og der kommer helt andre krav til volumnen, når det er distributørerne, der formidler forbrugerelektronikken i stedet for producenterne.

- Hvis bruttomarginalen falder 25 procent, så skal du som forhandler reducere dine faste omkostninger, og så ryger servicen ofte som noget af det første, forklarer Jørn Rosenmeier.

Han beklager dybt, at prisen på den måde bliver konge, men er samtidig ikke i tvivl om, at der blandt forhandlere og it-butikker vil ske yderligere konsolideringer i den del af branchen.

- Jeg hader multi-distributionsmodellen, hvor produkterne distribueres gennem mange kanaler, og den eneste faktor, der gælder, er prisen, siger Jørn Rosenmeier.

Kim Enrum, der er direktør for Tech Data i Danmark, bekræfter, at økonomien spiller en stor rolle for producenterne, når der kigges på distributionskanal:

- Hvis der var penge i det, ville producenterne selv distribuere, men der er nok ingen, der kan gøre det billigere end os, lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere