ComX-direktør fyret efter en måned

Bolignet-udbyderen ComX har fyret sin nyansatte direktør Benny Michelsen efter mindre end en måned i jobbet. Benny Michelsen nåede at fyre 22 af ComX's medarbejdere, inden han selv blev prikket.

Bolignet-udbyderen ComX har fyret sin direktør efter mindre end en måneds ansættelse.

- Det er korrekt, at Benny Michelsen ikke længere er i firmaet, bekræfter Henrik Ottensten, der sidder i bestyrelsen for ComX.

Kostede jobbet

Benny Michelsen - der tidligere har været chef hos TDC - blev ansat som afløser for Dennis Rohde, der selv blev fyret efter, at ComX tabte en fogedretssag til Viasat om retten til blandt andet at distribuere TV3.

I fogedsagen fik Viasat medhold i, at ComX ulovligt har markedsført og distribueret Viasats tv-kanaler uden at have nogen aftale på plads med Viasat.

Fyrede 22

Da Benny Michelsen tiltrådte for en måned siden, var hans første handling som direktør for ComX at fyre 22 ansatte for at "sikre kvalitet og service i organisation."

- Vi er ganske simpelt blevet for mange, sagde Benny Michelsen dengang til Computerworld.

Dennis Rohde sidder fortsat i bestyrelsen for ComX, og også han bekræfter, at Benny Michelsen er ude. Han vil dog ikke sige noget om baggrunden før senere på dagen.

Heller ikke bestyrelsesmedlem Henrik Ottensten ønsker at komme ind på baggrunden for fyringen eller ComX fremtid, men henviser til bestyrelsesformand Erik Bernskov, som det ikke har været mulig at træffe.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Benny Michelsen.

Læs mere på Computerworld senere onsdag.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS