Verdens bedste computerspiller 950.000 kr. rigere

Verdens bedste computerspiller har skudt endnu en papegøje med sejren i Cyberathlete Professional League World Tour og en præmiecheck på en lille million kroner.

Verdens formentligt bedste computerspiller, når det gælder førstepersons-skydespil, kan nu sætte yderligere en lille million kroner ind på bankbogen efter at have vundet finalen i Cyberathlete Professional League World Tour. Det skriver nyhedsbureauet AP.

24-årige Jonathan Wendel, der på skærmen er kendt som "Fatal1ty" har gennem de sidste år sikret sig en sekscifret årsindtægt i dollars.

Pengene kommer dels som præmier fra turneringer og dels gennem sponsorater og salg af merchandise.

Nu har han altså sikret sig endnu en titel og en præmiecheck på 150.000 dollars eller godt 950.000 kroner.

Men årsindtægten på den anden side af en million kroner bliver ikke klattet væk. Størstedelen bliver investeret og Jonathan Wendel udbetaler blot 95.000 kroner til sig selv om året til at leve for, skriver AP.

Titlen som verdens bedste er dog ikke noget, man kommer sovende til i en af verdens yngste sportsgrene.

- Det har krævet meget træning at blive klar til denne turnering, omkring otte timer hver dag i de sidste to til tre uger. Men at vinde 150.000 dollars ved at spille et computerspil, det er toppen, siger Jonathan Wendel til AP.

Sejren i Cyberathlete Professional League World Tour Grand Final var endda over Jonathan Wendels "ærkefjende", hollandske Sander "Vo0" Kaasjager. Finalen foregik i New York med spillet "Painkiller".

Sander Kaasjager kan trods nederlaget dog glæde sig over at være den spiller i turneringen, der har skrabet flest præmiepenge ind i løbet af sæsonen. Nemlig knap halvanden million kroner ifølge MTV News.

http://www.fatal1ty.com/

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos