Gem 1,6 terabyte på en optisk disk

Holografiske lagermedier med stor kapacitet er klar til at tage kampen op mod bånd. Maxell forbereder medier med plads til 1,6 terabyte og hastigheder på 120 megabyte per sekund.

Optiske lagringsmedier har aldrig vundet noget stort indpas på storage-markedet, hvor båndteknologierne hidtil har formået at holde stand. Nu ser holografisk lagring imidlertid ud til at kunne give båndene kamp til stregen.

Den amerikanske producent af lagermedier Maxell har sammen med teknologifirmaet InPhase udviklet et optisk lagermedie, der benytter sig af holografisk lagring.

Ifølge de to firmaer vil det være muligt lagre helt op mod 1,6 terabyte på en disk på størrelse med en cd.

I første omgang bliver der dog tale om lagermedier i den størrelse med en kapacitet på omkring 300 gigabyte, hvilket stadig er mere end 60 gange kapaciteten af en dvd.

Mere interessant er dog, at firmaer hævder, at teknologien kan understøtte dataoverførselshastigheder på op til 120 megabytes per sekund.

Det tal kan få større betydning for, om holografisk lagring bliver en succes inden for storage-systemer, i det hurtigere dataoverførsel betyder kortere tidsforbrug til backup, som typisk er den opgave, optiske lagermedier kan udfylde.

- I forhold til andre teknologier, som skriver én data-bit af gangen, så kan millioner af bits skrives og læses parallelt med et lysglimt. Det giver betydeligt højere overførselshastigheder end nuværende optiske lagringsenheder, udtaler marketingdirektør Liz Murphy fra InPhase ifølge en pressemeddelelse.

Selskaberne lover også en længere levetid for de holografiske medier på minimum 50 år. Levetiden for eksempelvis cd-rommer har vist sig at variere fra producent til producent.

Levetiden er vigtig, fordi virksomheder har brug for at kunne gemme data i mange årtier for at kunne leve op til lovkrav.

Maxell og InPhase forventer at sende de første holografiske lagermedier på markedet i september 2006.

Selskaberne bliver dog ikke alene om at skulle sælge idéen om holografisk lagring. Også japanske Optware arbejder på at kunne lancere holografisk lagring i slutningen af 2006.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job