Islændinge trækker sig fra ComX-køb

Den islandske it-virksomhed Dagsbrún SMS er ikke længere i dialog med bolignetudbyderen ComX om at overtage virksomheden, men lader dog en dør stå på klem. "Man skal aldrig sige aldrig," lyder det fra Dagsbrún.

Antallet af interesserede købere til den økonomisk trængte bolignetudbyder ComX er nu nede på én.

I forrige uge var det islandske selskab Dagsbrún SMS i dialog med ledelsen i ComX om at overtage aktierne, men forhandlingerne gik på standby, da forskellige uregelmæssigheder viste sig i ComX.

For eksempel har ComX ifølge Computerworlds oplysninger en gæld i størrelsesordenen 55 millioner kroner.

- Vi er ikke længere i dialog med ComX, og vi er klar over, at ComX nu taler med Segtel, fastslår Vidar Thorkilsson, økonomidirektør, Dagsbrún SMS.

Han vil ikke oplyse om årsagen til, at firmaet ikke længere "er i dialog" med ComX om en eventuel overtagelse.

Aldrig sige aldrig

På spørgsmålet om Dagsbrún vender tilbage som interesseret køber, hvis forhandlingerne mellem ComX, virksomhedens bankforbindelser og Segtel strander, siger Vidar Thorkilsson:

- Man skal aldrig sige aldrig. Tingene kan ændre sig, når vi taler forretning, men lige nu er vi ikke i dialog med ComX.

Dennis Rohde, der sidder i bestyrelsen og ejer en del af ComX via Denro Holding, afviser at kommentere på den aktuelle status for forhandlingerne.

- Jeg vender tilbage, når der er noget at fortælle, lover Dennis Rohde.

Rohde blev selv fyret som administrerende direktør for ComX efter, at ComX tabte en fogedretssag til Viasat om retten til blandt andet at distribuere TV3.

Dennis Rohdes efterfølger Benny Michelsen holdt mindre end en måned på posten som administrerende direktør, så blev også han fyret.

Heller ikke ComX's bestyrelsesformand Erik Bernskov har noget at tilføje.

- Jeg vil ikke udtale mig til hverken den ene eller den anden side, siger han.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Business Controlling

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS