Ny dansk portal for podcasts

Mens podcast-feberen raser i USA, er fænomenet med at hente radioudsendelser ned på mp3-afspilleren ikke slået igennem i Danmark endnu. Det vil folkene bag en ny dansk portal lave om på, med hjælp fra radio-kendisser.

Torsdag gik den danske podcast-portal podhead.dk i luften med gratis udsendelser til mp3-afspilleren om alt mellem himmel og jord.

– Vi venter os meget af podcasting som et nyt medie, og vi kan se i USA, hvordan det er eksploderet. Derovre er det begyndt at blive kommercielt interessant, siger Jacob Egevang, direktør for podhead.dk

Indholdet på portalen leveres af erfarne radio-kræfter. Blandt andre er rapperen Bossy Bo fra Østkyst Hustlers med på det seks mands store hold bag portalen.

Frivilligt arbejde

Foreløbigt har ingen af de involverede fået løn.

Alle arbejder frivilligt og tjener til dagen og vejen på anden vis, men med tiden skal små reklamespots før og efter hver udsendelse hive penge hjem til portalen.

Informative udsendelser, der produceres i samarbejde med andre firmaer, kan blive en anden måde at skaffe indtægter på.

– Det kunne være en podcast om at købe nyt hus, i samarbejde med en ejendomsmæglerkæde. På den måde kommer annoncøren i intim kontakt med lytteren i relativt lang tid, for podcast er særlige ved, at de bliver hørt med hovedtelefoner i toget eller på cykelturen, forklarer Jacob Egevang.

Ingen gæld

Der er ikke lånt kapital til at starte podhead.dk og alt nødvendigt udstyr til at producere udsendelserne er stillet til rådighed af de involverede selv.

– Vi har ikke en øre på højkant, men vi har brugt rigtig meget tid på at få det op og stå, og det kan godt mærkes på privatøkonomien, siger Jacob Egevang.

Lige nu er der knap 10 egenproducerede udsendelser klar, samt podcasts fra Danmarks Radio og fra udenlandske sites. Hver eller hver anden uge vil de faste magasiner have en ny udsendelse klar.

Med det rette software bliver nye udsendelser på portalen automatisk downloadet og overført til mp3-afspilleren.

Blandt tilbudene er comedy-shows, programmer af forfatteren Gordon Inc., et aktuelt magasinprogram med Marianne Dinesen ved roret og et program om klassisk musik, hvor to koncertpianister sidder ved tangenterne og skiftevis spiller og snakker om de store klassiske komponister.

Den redaktionelle profil beskriver Jacob Egevang som et sted mellem DR2 og TV2 Zulu.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec