Ejendomsinvestor køber ComX

Ejendomsspekulanten Jesper Henrik Jørgensen køber den omblæste Dennis Rohde ud af bredbåndsselskabet ComX og overtager sammen med Henrik Ottensten ejerskabet af selskabet.

ComX, der primært lever af at sælge bredbåndsforbindelser til boligselskaber, har fået en ny hovedaktionær.

Det er Jesper Henrik Jørgensen, der har tjent sine penge på ejendomsinvesteringer. Han ejer nu ComX sammen med Henrik Ottensten, der længe har været storaktionær.

Den hidtidige storaktionær i ComX, Dennis Rohde, har trukket sig fra bestyrelsen og er blevet købt ud af firmaet.

Ny formand for bestyrelsen er Poul Anton Bundgaard, der tidligere har været direktør i PBS. Han ønsker ikke at oplyse den pris, som Jesper Henrik Jørgensen har betalt for at blive storaktionær i selskabet.

- Med den nye aktionær Jesper Henrik Jørgensen er der skabt finansiel ro om ComX. Der er tilført ny kapital og såvel den ansvarlige kapital som lånekapitalen er på plads, og der er lavet aftale med bankerne om, at de holder sig i ro indtil videre, fortæller Poul Anton Bundgaard.

Omtumlet efterår

ComX har haft et omtumlet efterår, hvor kilder har beskrevet selskabets økonomi som 'vanrøgtet'.

Desuden blev selskabets daværende administrerende direktør Dennis Rohde fyret i oktober efter, at ComX havde tabt en fogedretssag til Viasat om retten til blandt andet at distribuere TV3,.

Rohdes efterfølger, Benny Michelsen, holdt mindre end en måned på posten som administrerende direktør. I sin korte periode i selskabet nåede han at fyre 22 medarbejdere.

Siden har både Segtel og islandske Dagsbrún SMS været interesseret i at overtage ComX, men begge trak følehornene til sig efter at have været i nærkontakt med ComX.

I det kaotiske forløb meddelte en gruppe på 11 medarbejdere, at de vil søge væk, hvis den tidligere administrerende direktør Dennis Rohde vendte tilbage til selskabet.

De gamle købt ud

De gamle småaktionærer er nu købt ud, og bestyrelsesformanden forventer at have en ny daglig ledelse på plads inden jul.

- Selvfølgelig er det ikke sikkert, at den nye direktør kan tiltræde inden jul, men vi forventer at have ledelsen på plads inden da, siger bestyrelsesformanden.

Henrik Ottensten er indtil videre ansvarlig for den daglige ledelse, men kun indtil en ny administrerende direktør kan tiltræde.

Ifølge bestyrelsesformanden stiger omsætningen i ComX med godt 400.000 kroner om måneden i øjeblikket, og så sent som i går lukkede selskabet en aftale om tilslutning af yderligere 800 husstande.

ComX Networks leverer triple play bredbåndsløsninger, det vil sige løsninger med internet, telefoni og kabel-tv til bolig- og grundejerforeninger landet over via egne fiberkabler.

Virksomheden, der har hovedsæde i Albertslund, blev stiftet i 2002 og har i dag omtrent 160 ansatte.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S