Fynsk viking-spil nomineret for fortræffelig Java

Det fynske spilfirma Oddlabs og dets fire stiftere er nomineret til en international pris for strategispillet Tribal Trouble, der er baseret på Java og derfor kører på både Windows, Mac og Linux.

Fire studerende på Syddansk Universitet har gjort spiludvikling til deres profession, mens datalogi-uddannelsen til gengæld er sat på lavt blus.

I alt tre år har de brugt på at udvikle strategispillet Tribal Trouble, der blev lanceret sidste år og nu er nomineret til en pris på spilfestivalen Independent Games Festival.

Nomineringen har de fire fynske programmører fået for at skabe et moderne 3D-spil udelukkende i Java, så det har været simpelt at portere spillet til både Windows og Mac, selvom det er udviklet til Linux.

- Filosofien er, at det skal være samme computerspil, der kører på alle platforme, og det er det for 95 procents vedkommende. Vi har kun udviklet et lille lag til OpenGL til hver platform, fortæller 24-årige Elias Naur.

OpenGL er det interface, som skaber selve 3D-grafikken, der i det fynske tilfælde er flottere, end hvad man normalt er vant til med et Java-baseret spil.

Java frem for C++

Hurtigheden var det, der fik valget til at falde på Java som programmeringssprog, selvom C++ ellers er mest normalt, når man vil udvikle mere komplekse spil.

- Vi mener selv, der er en kæmpe fordel i udviklingstid. Java er et meget sikrere sprog end C++. Man får mere detaljerede fejlrapporter, hvis spillet går ned, og Java-sproget som sådan er meget hurtigt at udvikle til, fortæller Elias Naur.

Sammen med tre medstuderende - Sune Nielsen, Jacob Olsen og Mikkel Skovenborg Jensen - stiftede han sidste år anpartsselskabet Oddlabs for at skabe en forretning ud af spillet Tribal Trouble, der først blev solgt over nettet, men nu også sælges gennem butikker i Danmark og Tyskland.

Omkring 900 spil er blevet solgt over nettet, mens 1500 æsker med spillet er solgt til en distributør i Tyskland og 300 spilæsker til forhandlere i Danmark.

Oddlabs har forgæves forsøgt at finde et spilforlag, der vil distribuere spillet bredt, men har nu taget sagen i egen hånd i forsøget på at få spillet på hylderne i fysiske butikker.

- Der er penge nok i det til, at vi løber rundt - men kun nok til at give os lidt mere end SU-løn. Så vi er helt klart ude og se, om vi ikke kan få lidt mere gang i salget. Og så prøver vi at ramme Mac-markedet, hvor der er lidt færre spil end til Windows, siger Elias Naur.

Vikinger mod indfødte

Tribal Trouble er et strategi- og actionspil i genren RTS (Real-Time Strategy), hvor tykke vikinger kæmper mod indfødte mennesker med ben i næsen på en række øer.

Øerne og landskabet genereres dynamisk ud fra procedural generering, som en af de fire spiludviklere har skrevet bachelor-projekt om.

Ellers er grafikken i spillet outsourcet til en englænder, mens musikken skabes af en amerikaner, så de fire fynboer kan have fokus på programmeringen.

Efter at have brugt efterhånden fire år på Tribal Trouble, har Oddlabs nu kig på næste projekt, som skal være hurtigere at udvikle og rette sig mod en målgruppe, der har fået betegnelsen "casual gamers".

Det vil sige folk, som spiller lidt i ny og næ og derfor har brug for et spil, der er sjovt og let at gå til.

Hjertet banker for spil

Selvom lønnen kun sniger sig op over SU-niveau, har Oddlabs' stiftere ikke tænkt sig bruge deres omfattende Java-viden på andet end spil.

- Hvis det begynder at se lidt sort ud, kunne vi godt forestille os at ryge ud på nogle konsulentydelser. Når vi begynder at sulte og gå fra hus og hjem er vi mere modtagelige, men ikke lige nu, siger Elias Naur.

De fire stiftere af Oddlabs er mellem 24 og 26 år, og de får besked, om de har vundet en pris for Tribal Trouble, når Independent Games Festival finder sted i Californien til marts næste år.

En spilbar demo af Tribal Trouble kan hentes til både Windows, Linux og Mac på tribaltrouble.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Data Insights Lead

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job