Giga-Helmer skyder millioner i ComX

Finn Helmer, der blev mangemillionær efter salget af it-virksomheden Giga, har skudt millioner af kroner i bredbåndsselskabet ComX, hvor han bliver ny bestyrelsesformand.

Bredbåndsselskabet ComX har fået en storaktionær i form af it-millionæren Finn Helmer, der samtidig overtager posten som bestyrelsesformand i selskabet

- Med investeringen i ComX foretager jeg et paradigmeskift. Jeg ser store muligheder i virksomheden og anser ComX som en god platform for udbredelsen af det 10 gigabit-net jeg har prædiket siden 1998, fortalte Finn Helmer tidligere på et pressemøde tirsdag.

I alt har ComX fået en kapitaltilførsel på 44 millioner kroner, og aktiekapitalen er nu oppe på 50 millioner kroner.

De tre storaktionærer er i dag den oprindelige Henrik Ottensten, Jesper Henrik Jørgsen og nu også Finn Helmer.

Giga-salg gav 300 millioner

Finn Helmer blev omkring 300 millioner kroner rigere, da Intel i marts 2000 købte det lille NKT-ejede selskab Giga for 9,4 milliarder kroner. Siden da har han deltaget i etableringen af mere end 40 virksomheder og er nu aktiv investor i ComX.

- Min investering og posten som bestyrelsesformand giver mig mulighed for påvirke selskabet, siger Finn Helmer, der mener, at "ComX nu kan og skal befæste sin position på det danske bredbåndsmarked."

På pressemødet blev også ComX's nye administrerende direktør Nils Overgaard officielt præsenteret.

Han fortalte, at ledelsen forventer en markant vækst i 2006:

- Vi regner med at fordoble antallet af kunder og nå et tocifret EBITDA-resultat (resultat før renter, skat og afskrivninger, red.), siger Nils Overgaard.

Han lod forstå, at selskabet arbejder på at nå en afklaring med indholdsleverandøren Viasat, hvis indhold ComX i øjeblikket har fogedforbud mod at beskæftige sig med.

ComX har i øjeblikket knap 20.000 kunder og runder ifølge direktøren i denne uge husstand nummer 25.000 med modtagerboks.

- Nu fokuserer vi på at få flere kunder på de eksisterende installationer og i øvrigt genskabe tilliden til ComX, siger Nils Overgaard.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S