Et stik til alle skærmtyper

Elektronikfirmaer som Intel, Apple og Samsung forsøger at samle opbakning til en ny standard for skærm-tilslutninger, der skal erstatte den analoge VGA-standard.

En række store elektronikproducenter håber at kunne få gennemført en ny standard, der kan samle de forskellige typer skærm-tilslutninger under ét.

Den nye standard skal primært erstatte den aldrende analoge VGA-standard, som fortsat benyttes af en meget stor andel af pc'er.

Det vil firmaer som Intel, Apple, Nvidia og Samsung lave om på med Unified Display Interface, UDI.

To digitale alternativer

Problemet er nemlig ikke blot VGA, men at der samtidig findes to digitale alternativer DVI og HDMI, som er henholdsvis til digitale skærme og HDTV-fjernsyn.

Disse to standarder er indbyrdes kompatible, men ikke kompatible med VGA.

Det betyder, at der på nyere grafikkort til pc'er findes både et stik til VGA, DVI/HDMI og ofte også S-VHS eller andre analoge tv-tilslutninger.

UDI vil være kompatibelt med DVI og HDMI. Ved at udfase VGA til fordel for UDI vil der blive én samlet tilslutning uanset om pc'en sluttes til et HDTV eller en digital skærm.

For elektronikproducenterne vil det give mulighed for at kunne forsikre indholdsleverandører om begrænsninger for piratkopiering, da DVI og HDMI indeholder en kopisikring, som også vil blive en del af UDI.

Behov for opgradering

For forbrugerne betyder det imidlertid behov for at opgradere deres ældre it-udstyr, hvis de vil slutte det til nye skærme eller slutte nye pc'er til ældre skærme.

- Du beder folk om at opgradere deres systemer. Fra en producents synspunkt er det ikke noget dårligt, men det er bare en meget langsommelig proces, siger chefanalytiker Stephen Baker fra NPD Techworld.

Selvom DVI har været på markedet i flere år, så sælger producenterne fortsat fladskærme, som udelukkende har en analog VGA-forbindelse.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,